Indlæser Arrangementer

Historisk vandring i Dronningmølle og Rusland

Historisk vandring i Dronningmølle og Rusland

Det er måske ikke alle, der er klar over, at Rusland findes i Nordsjælland. Men det er faktisk tilfældet.

Det naturskønne Rusland strækker sig nemlig langs Pandehave Å fra Dronningmølle Strandvej i nord til Hellebjergvej ved Villingerød i syd. Det er det område samt Dronningmølle, der er omdrejningspunktet for denne vandretur.

Tag med på vandretur søndag d. 1. november, og bliv klogere på områdets oldtidshistorie og den fjordarm, som for 7000 år siden strakte sig fra Øresund og ind gennem ådalen. Desuden fortæller de to veloplagte guider om Dronningens mølle, udskibningen af tømmer fra Gribskov, forsvarsværker fra Englandskrigen, teglværket og mange andre spændende emner, der er så særlige for dette specielle område af Nordsjælland.

Foto: Dronningmølle Teglværk som det så ud i 1905, Gribskov Arkiv.

Praktisk

Dato: Søndag d. 1. november, kl. 14 – 17.

Pris: 145 kr. + billet gebyr. Køb billet på Nationalparkbooking. Der er begrænsede antal pladser.
Arrangement aflyses, hvis der er solgt under 15 billetter.

Mødested: P-pladsen vest for Lergravssøen v. Dronningmølle Strandvej.

Længde og varighed: Turen er ca. 5 kilometer lang og varer ca. 3 timer.

Turen foregår i forholdsvist friskt tempo og er ikke egnet for gangbesværede. Hunde i snor er velkomne.

 

Jon Voss 

Jon Voss er historiker ved Museum Nordsjælland. Han arbejder blandt meget andet med bevaring af værdifulde kulturmiljøer og bygninger. Han er også særligt interesseret i økohistorie, herunder for eksempel skovhistorie, fiskerihistorie og jagtens historie.

Kjartan Langsted

Kjartan Langsted er arkæolog hos Museum Nordsjælland. Han har en særlig viden om middelalderarkæologi, landsbyer, købstæder og en forkærlighed for borgbyggeri. Desuden har han beskæftiget sig med vandsystemer og vandets påvirkning af landskaber og bebyggelser.

Maleri top: P. C. Skovgaard, parti af Sjællands nordkyst v. Dronningmølle, 1844.

Ét årskort Seks museer Kun 175 kr.

Få fri adgang hele året til alle vores seks museer for to personer til en pris der tjener sig hjem på få besøg.