Indlæser Arrangementer

Håndværkets dag på Ramløse Mølle

Ramløse Mølle

Møllelodden 4, Ramløse, 3200 Helsinge, Danmark

Håndværkets dag på Ramløse Mølle

Ramløse Mølle

Ramløse Mølle Møllelodden 4, Ramløse, 3200 Helsinge, Danmark

En dygtig håndværker kan skabe de smukkeste kunstværker med sine hænder og de rigtige materialer. Det bliver tydeligt på denne sommerdag ved Ramløse Mølle, hvor lokale håndværkere og kunstnere lægger vejen forbi til den årlige ”Håndværkets dag”.

Du kan købe en kop kaffe eller saft og spise en mølle-bolle lavet af møllens eget mel.

Find inspiration blandt strik, knytning, glasarbejde, keramik, pileflet og fine drejede redskaber i træ. Hvis noget frister ekstra meget, er det muligt at købe det fine håndværk med hjem fra en af de mange små boder uden for møllen.

Inde på Ramløse Mølle kan børnene også bruge deres hænder, når de får lov at prøve den lille stenkværn, der kan males mel på og en lidt mere ”moderne” kværn med håndsving samt en lille kværnmaskine, hvorpå der kan laves havregryn.

I museumsbygningen er der et bødkerværksted, hvor alle nysgerrige kan høre mere om det gamle håndværk og se hvordan tønder fremstilledes. Her er der mulighed for at både voksne og børn kan prøve værktøjet og sågar se, hvordan en tønde samles.

I Skomagerværkstedet fortæller skomageren, hvordan der blev lavet sko ”i gamle dage” og på urmageriet kan der kigges nærmere på fjedre og gamle ure. I Gæstgiveriet kan generationerne mødes over telefoner fra tidligere tider ved den lille telefoncentral – der er mobiltelefoner fra da mor var ung og fastnettelefoner fra dengang mormor var ung!

Praktisk

Dato: Søndag d 19. juli, kl.  11 – 16.

Pris: Gratis

Sted: Ramløse Mølle, Møllelodden 4, Ramløse, 3200 Helsinge

Arrangementet er et samarbejde mellem Ramløse Mølleforening og Museum Nordsjælland.

Ét årskort Seks museer Kun 175 kr.

Få fri adgang hele året til alle vores seks museer for to personer til en pris der tjener sig hjem på få besøg.