Indlæser Arrangementer

Efterårsmølle med bål og bødkerværksted

Ramløse Mølle

Møllelodden 4, Ramløse, 3200 Helsinge, Danmark

Efterårsmølle med bål og bødkerværksted

Ramløse Mølle

Ramløse Mølle Møllelodden 4, Ramløse, 3200 Helsinge, Danmark

Snobrød, bål og en smuk gammel mølle midt i naturen, der er klædt i smukke efterårsfarver. Det er opskriften på en hyggelig søndag.

Ramløse Mølle byder traditionen tro indenfor til efterårsmølle den første søndag i skolernes efterårsferie. Der er gratis entré for alle aldre og rig mulighed for at lære mere om den fine gamle mølle og tidligere tiders håndværk og selv føle og prøve det meste.

Hvis vejret tillader det, laver mølleforeningens frivillige medlemmer bål og så er der mulighed for at bage snobrød eller pandekager!

 

Hvis det blæser sættes møllen i gang, og ved lidt mere vind er det sågar muligt at male mel og købe økologisk friskmalet mel med hjem.

Selv uden vind har børnene dog mulighed for at prøve kræfter med den lille stenkværn, som de kan male mel på, og en lidt mere ”moderne” kværn med håndsving samt en lille kværnmaskine, hvorpå der kan laves havregryn.

Desuden kan alle interesserede gå på opdagelse blandt de gamle håndværk i eksempelvis bødkerværkstedet i museumsbygningen eller på skomagerværkstedet. I urmageriet kan der kigges nærmere på fjedre og gamle ure eller store og små kan sende tankerne tilbage til tiden før de moderne Iphones, når de besøger Gæstgiveriet.

Her findes en udstilling med telefoner fra tidligere tider ved den lille telefoncentral – der er både mobiltelefoner fra da mor var ung og fastnettelefoner fra dengang mormor var ung!

 

Slut besøget af med en kop kaffe eller saft og spis en mølle-bolle lavet af møllens eget mel.

Praktisk

Dato: Søndag d. 11. oktober, kl.  13 – 16.

Pris: Gratis

Sted: Ramløse Mølle, Møllelodden 4, Ramløse, 3200 Helsinge

Arrangementet er et samarbejde mellem Ramløse Mølleforening og Museum Nordsjælland.

Ét årskort Seks museer Kun 175 kr.

Få fri adgang hele året til alle vores seks museer for to personer til en pris der tjener sig hjem på få besøg.