Indlæser Arrangementer

Åben udgravning ved Allerød Idrætspark

Åben udgravning ved Allerød Idrætspark

Museum Nordsjællands arkæologer er lige nu i gang med udgravningerne af en stor jernalder landsby under Allerød Idrætspark. Tirsdag d 13. oktober inviterer de alle interesserede til at kigge forbi og høre mere om deres arbejde og de ret unikke fund, der indtil videre er dukket op under boldbanerne.

Mød arkæologer og detektorfolk i efterårsferien

Museets arkæologer fortæller om deres arbejde og ikke mindst den nye viden, som dette års udgravning, sammen med de forudgående årtiers undersøgelser, har givet.

Der vil også være mulighed for møde frivillige detektorfolk og høre om deres oplevelser og indtryk af deres møder med vores forhistorie.

Praktisk

Dato: Tirsdag d. 13. oktober, kl. 17-19.

Pris: 50 kr. + billet gebyr. Køb billet på YourTicket. Der er begrænsede antal pladser.

Sted: Sportsvej 11, 3450 Allerød.

Parkering: Langs parkeringspladsen på Sportsvej.

Fornuftigt fodtøj og tøj efter vejret.

Jernalder boplads

Under boldbanerne i Allerød gemmer der sig en 2000 år gammel jernalder boplads. En by der eksisterede i godt 300 år og i løbet af de år har mellem 300 og 500 mennesker været bosat i byens godt 45 huse.

Alt det står klart efter Museum Nordsjælland har gennemført flere udgravninger i området. I september 2026 satte vi igen skovlene i jorden, og i efterårsferien inviterer vi alle interesserede til at komme forbi og høre mere om arkæologernes fund, arbejdsmetoder og ikke mindst de mennesker, som blev født, levede og døde under det der i dag er kendt som Allerød Idrætspark.

Vores arkæologer viser rundt og udpeger sporene fra jernalderhusene, der er tydelige, hvis man blot ved, hvad man skal kigge efter!

På stedet er der endda fundet noget så unikt som sporene af en kælder, som er fundet under et af husene. En kælder, der altså ligesom resten af landsbyen er 2000 år gammel.

 

Ét årskort Seks museer Kun 175 kr.

Få fri adgang hele året til alle vores seks museer for to personer til en pris der tjener sig hjem på få besøg.