Foråret 2007 foretog museet en egenfinansieret undersøgelse af ca. 10 m2 på en overpløjet gravhøj.
Baggrunden var, at én af museets detektorfolk havde opsamlet dobbeltknapper, rygtapsegl og pincetter omkring toppen af den hårdt nedpløjede gravhøj. I forbindelse med bronzegenstandene var der desuden opsamlet brændte knogler og skår, hvilket alt sammen indikerede, at der var tale om oppløjede urnegrave.
I forsøget på at finde eventuelle rester af urnegrave under oppløjning udgravede museet ca. 10 m2 centralt på højen. Det var på forhånd tanken, at udgravningen skulle nøjes med at berøre muldlaget, da vi formodede, at der stadig var rester af gravhøjen under dette, eftersom der er en klar forhøjning i landskabet. Forhøjningen viste sig dog at være naturlig. Under muldlaget fremkom der således undergrundsler, samt nogle større sten. Det må derfor formodes, at gravhøjen har ligget på en naturlig forhøjning i landskabet. Og det er denne naturlige forhøjning som er alt, hvad der er tilbage i dag.
Ved udgravningen stødte vi ikke på spor efter urner, men der fremkom til gengæld en stensat grav fra ældre bronzealder per. II, dvs. tiden omkring 1500-1300 f. Kr. Rent bevaringsmæssigt var graven ved at blive pløjet op; flere af stenene i gravens sider manglede og andre var blevet trykket ind mod graven af ploven.
Den første grav endnu ikke gravet i bund
Den første grav, hvor resterne af den døde nu er fritlagt.
I samråd med Kulturarvsstyrelsen besluttede museet at foretage en nødudgravning for egne midler, hvorfor udgravningen blev gennemført i løbet af sommeren. Graven rummede desværre ikke gravgaver, men der fremkom store dele af et kvindeskelet, som dog var tæt på at erodere bort.
Da graven var taget op, fik området lov at ligge hen et stykke tid, inden museet d. 30. oktober trak et par søgegrøfter omkring den, for at se om der skulle være flere. Søgegrøfterne afslørede en grav mere af samme type ca. 5 meter nord for den førstnævnte. Denne synes dog ligeledes at være hårdt nedpløjet, da der kun stak en enkelt sten op af gravfylden. Da der desuden kun er ca. 15 cm. muld tilbage på højen, måtte det forventes at den anden grav ville blive pløjet væk over de kommende år. Med økonomisk støtte fra Kulturarvsstyrelsen påbegyndte museet udgravningen af grav A2 d. 7. november 2007.
Grav A2, der desværre ikke fremstod nær så tydelig som den første grav.
Som udgangspunkt blev graven renset af og tegnet i 1:10, hvorefter den blev udgravet med ske. Der blev etableret en profil nord-syd, som ligeledes blev registreret i 1:10.
Under udgravningen blev det klart, at denne grav var i væsentlig dårligere stand end Grav A1. Bundniveauet befandt sig ca. 15 cm under den afrømmede flade, modsat A1, hvor bunden var ca. 50 cm under undergrundsniveauet. Forskellen skal tilskrives en højere grad af nedpløjning, samt, at Grav A2 har ligget højere end A1. Den ringe bevaringsgrad betød bl.a., at der kun blev fundet dele af kraniet, enkelte tænder og et fragment af en underarmsknogle.
Umiddelbart er begge grave af samme type med hellekiste omkring den gravlagte. Grav A2 rummede dog en mere regulær stenlægning i bunden af graven med flade 10×10 cm store sten, hvorimod Grav A1’s bundlag bestod af skærver i forskellige størrelser. Foreløbige bestemmelser af de gravlagte går i retning af en ældre person i Grav A1 og et 10-12 års barn i Grav A2.
Samlet set blev der udgravet to grave fra ældre bronzealder, som oprindelig har ligget under en gravhøj. Da gravhøjen i dag er helt væk, var det kun et spørgsmål om tid før de sidste dele af gravene ville være pløjet helt op – Grav A2 var næsten væk!
En gang imellem må man ligge på maven for arkæologien….
Litteratur:
Aarsleff, E. 2008: Bredtoftegård – kælkebakkens hemmelighed. NoMus årg. 21, nr. 4 s. 3 – 6