Gribskov Kommunes første bronzealdergård

– med hilsen fra Birkerøgelstenens mennesker

Yngre bronzealders mennesker foretrak at bo højt til vejrs og ikke for langt fra havet. Fra Gilleleje vidner den berømte Birkerøgelsten med skibsmotiver om forkærligheden for havet. Mindre end en kilometer fra helleristningsfundet, syd for Parkvej ved Åtoftegård, hvor Gribskov Kommune nu skal udstykke, har Museum Nordsjælland nu fundet talrige vidnesbyrd på bosættelse og aktiviteter fra den yngre bronzealder (1.000-500 f.Kr.). På dette tidspunkt havde stenalderfjorden trukket sig tilbage og området omkring Gilleleje bestod af store holme omgivet af endnu større sumpede områder.

På grundens yderste hjørne, helt ud til jernbanen, fandt vi Gribskov Kommunes hidtil første regulære bronzealdergård, som netop har undgået at blive ædt af Parkvejs dybe underføring af jernbanen. Der var ingen fund i huset, men det kan dateres på sin store bredde, sin kraftige stolpesætning i væggene samt indtrukne dørparti, der er typisk for tidens huse. Huset lå på sydenden af Bavnebakke, hvor man i en senere tid varslede fjender fra søsiden.

Rundt omkring huset lå klynger af store gruber, hvor man formentlig har hentet ler til vægge, gulve, ovne, ildsteder og keramik – leret på stedet var i hvert fald af god kvalitet. Disse gruber har man så efterfølgende brugt til at smide sit husholdningsaffald i. Af affaldet finder vi i dag det langtidsholdbare: keramik, flint og trækul. I en af gruberne fandt en af amatørarkæologerne en usædvanligt fin flækkesegl, der har været brugt til at høste tagrør og korn.

Der ser ud til at være sket en kraftig ekspansion af bebyggelsen langs nordkysten ca. 1.100 f.Kr., eftersom vi stort set aldrig finder bopladsspor fra ældre bronzealder her, men i stort tal fra yngre bronzealder.


Den navnkundige Birkerøgelsten med helleristningsmotiver af skibe, der oprindelig har siddet i en gravhøj fra bronzealderen udgravet 1962. Stenen er samtidig med gården fra Åtoftegård, som kun ligger 700 meter derfra. Måske har gårdens beboere set billederne blive ristet, samtidig med at de fra deres bopæl på Bavnebakke har kunnet se de virkelige fartøjer passere på Kattegat. Stenen kan i dag ses i svingdøren til Kulturhavnen i Gilleleje.


Bronzealdergården. I midten af husets langvægge ses de indtrukne dørstolper. Den kraftige væg har taget en stor del af tagets vægt. I jernalderen overtager midterstolperne næsten hele slæbet, måske på grund af dårligere adgang til ordentligt tømmer. I husets midterakse er to små stolpehuller, som måske har båret en platform til husets lertøj? Op ad nordvæggen er en dyb grube med lodrette sider, der måske kan have tjent som kornsilo ell. lign.? 5-7 m fra huset ligger klynger af lergruber med affald fra husholdningen. Længst mod nord ligger et par stolpehuller, der antyder, at der har ligget flere bronzealdergårde på Bavnebakke, som i dag er ædt af Parkvejs underførsel af jernbanen.


Meterdyb grube med lag af brændte sten og aske i bunden. Grubens form og dybde gør, at der ikke er tale om en almindelig kogestensgrube, men snarere en ”funktionsgrube” af en art. Keramik fra det øvre lag daterer gruben til yngre bronzealder. Kulstof 14-dateringer af brændt korn fra de mange gruber vil kunne fortælle os, om bosættelsen har været kort men koncentreret, eller har spredt sig over et halvt årtusinde.


Hanne fra amatørgruppen HGAF fremviser stolt en kraftig flækkesegl af flint, hun har fundet i en af de store bopladsgruber nær hustomten. Indtil jernalderen gjorde redskaber af metal almindelige, var flinten stadig med sin naturlige skarpe skærende kant værdsat som råmateriale. Dette stykke har formentlig været brugt til skær af tagrør eller til høst. 4 af seglene fra Åtoftegård er netop sendt til slidsporsanalyse i på et laboratorium i Uppsala for om muligt at stå på sikrere grund i tolkningen af deres funktion.