– masser af fund på arealet, hvor den ny vej mellem Græsted og Gilleleje skal anlægges
Museum Nordsjælland har netop afsluttet en større arkæologisk forundersøgelse forud for anlæggelsen af den ny vej mellem Græsted og Gilleleje. Første etape af vejen strækker sig fra Græsted til Pårup Trinbræt. Her skærer vejen sig gennem et bakket landskab på kanten af Søborg Sø. En placering som arkæologerne på forhånd havde store forventninger til. De blev ikke gjort til skamme! Undersøgelsesområdet, som strækker sig over små tre kilometer, har vist sig at gemme på ganske mange spor efter bopladser fra flere perioder af fortiden.
Søgegrøfter.
De ældste fund stammer fra jægerstenalderens maglemosetid (omkring 9000-6400 f.Kr.). En periode, hvor landskabet var domineret af tæt skov med fyrretræer og hasselbuske. Skoven var levested for et rigt og varieret dyreliv med urokser og elge som de største dyr. Dette er tiden hvor mennesket for alvor bosætter sig permanent i Sydskandinavien, og således også i netop dette område, hvor der er fundet to større bosættelser fra maglemosetid. Talrige fund af karakteristiske redskaber af flint, såsom økser og pilespidser, men også velbevarede knogler og tak fra kronhjort, glæder arkæologerne.
‘Store bopladser fra maglemosetid har vi hidtil ikke fundet i Nordsjælland. Vi kender til løsfund af redskaber og har udgravet enkelte små bopladser tidligere, men på grund af de nye bopladsers store areal og de bevarede dyreknogler har vi her en unik mulighed for at få ny viden om jæger-samlernes liv og levned, som vil have international betydning’ udtaler museumsinspektør Claudio Casati.
Andre fund viser, at det fortsat var attraktivt at bo ved bredden af Søborg Sø i slutningen af jægerstenalderen. Små 3000 år efter at maglemosetidens jægere boede ved søen, slog ertebølletidens mennesker sig ned på samme sted. Forklaringen på, at ertebølletidens folk har slået sig ned på samme sted er, at der på bredden af den fjord som Søborg Sø var på dette tidspunkt, har været gode forhold for både jagt og fiskeri.
I dag er området præget af landbrug, men at nutidens bønder har haft en lang række forgængere, fremgår af flere spor efter de første bønder, fra bondestenalderens begyndelse (omkring 4000 f.Kr.). Fundene omfatter dekorerede lerkarskår, flintredskaber og dyreknogler, smidt ud på kanten af et vådområde, som selv i dag dominerer landskabet.
Bondekulturen ser ud til at udvikle sig mere massivt i løbet af ældre jernalder, som hovedparten af de fundne bopladser stammer fra. Indtil nu er der fremkommet mindst 38 gårde fordelt på flere større bosættelser hele vejen langs den gamle søbred. Gårdene har ligget højt i landskabet, dog således, at de har ligget i læ for den dominerende vindretning. Rundt om gårdene har der ligget aktivitetsområder med affaldsgruber, brønde, ovne, ildsteder mm. Gårdene har været omdrejningspunkt for et samfund af bønder, som har dyrket jorden, og er gået på jagt i det frodige landskab rundt om Søborg Sø. Dette kan vi aflæse i de mange gruber, hvor der er fundet rester af lerkar og måltider i form af korn og dyreknogler. Fundene fortæller os noget om, hvilke dyr man har haft og hvilke kornsorter man har gjort brug af. Det giver os et unikt billede af landskabets udvikling, og det liv man levede omkring Søborg Sø i jernalderen.
Museet har udpeget de mange arealer med fund til egentlige udgravning forud for anlæggelsen af vejen, og arkæologerne står klar til at rykke ud med slebne graveskeer. Resultaterne af udgravningerne vil give os en lang række svar på, hvordan vores forfædre gennem tusindvis af år har levet i og omkring Søborg Sø.
Kronhjortetak.
Jægerstenalder (9000 – 3950 f.Kr.).
Den mange tusind år lange periode, opdeles normalt i tre hovedperioder. Maglemosetid (9000-6400 f.Kr.), Kongemosetid (6400 – 5400 f.Kr.) og Ertebølletid (5400-3950 f.Kr.). Perioderne er hver især kendetegnet ved de karakteristiske flintredskaber, der adskiller sig markant fra periode til periode. I starten var der tale om små familieenheder som bevægede sig rundt i landskabet på jagt efter dyr, fisk og planter som kunne spises. Senere blev bosættelserne større og mere bofaste og knyttede sig til kystområderne hvorfra især køkkenmøddingerne fra perioden er kendte.
Bondestenalder (3950-1700 f.Kr.).
Bondekulturen kom sydfra for ca. 6000 år siden. De ryddede skoven og opdyrkede landet over de første tusinde år. Dysser og jættestuer i tusindtal blev anlagt og man forarbejdede flinten til fine slebne økser, som de fleste sikkert kender. I slutningen er perioden kunne man forme flinten i helt ekstrem grad, som dolken på 100 kr. sedlen er et fint eksempel på.
Bronzealder (1700-500 f.Kr).
Denne periode er kendetegnet ved bronzefund fra moser og vådbundsområder. Man ofrede store værdier til guderne, hvor solvognen på tusindkronesedlen hører til blandt de fineste. Bondekulturen var veludviklet og store dele af landet var opdyrket.
Ældre Jernalder (500 f.Kr.-375 e.Kr.).
I jernalderen begyndte man at forarbejde jern til redskaber, som var mere effektive end redskaber af flint og bronze. Små landsbyer med hegn opstod, sandsynligvis på grund af stigende uro. Romerrigets nærhed ses i Danmark ved en lang række fund af metalgenstande, som f.eks. sølvbægrene fra Hoby.