Udgravningen af en kirkegård fra tidlig middelalder
I 2019 markerede Den Røde Port for enden af Wesselsmindevej i Nærum ikke blot indgangen til Jægersborg Hegn. De åbne marker vest for Porten rummede nemlig en kirkegård fra tidlig middelalder med op mod 400 begravelser, som Museum Nordsjællands arkæologer blotlagde hen over sommeren.
I foråret 2019 igangsatte arkæologerne udgravningen af kirkegården ved Wesselsminde. Her ses udgravningen af en gravlagt person, hvor kun benene er bevaret.
Vikinger, kristne eller kristne vikinger?
Under muldlaget kunne gravene erkendes som mørke, langovale aftegninger i den sandede jord. Datidens befolkning havde gravlagt deres døde liggende udstrakt på ryggen, med armene ned langs siden, hovedet mod vest og blikket mod øst, og uden gravgods; alt sammen kendetegnende for tidligmiddelalderlige, kristne gravlæggelser.
De forløbelige 14C-dateringer placerer også kirkegårdens brugstid til 1000-/1100-årene e.Kr., altså ved overgangen mellem vikingetid og middelalder.
Alle gravene er orienteret øst-vest, helt som de kirkelige traditioner foreskriver.
Selvom størstedelen af gravene var placeret uden at forstyrre tidligere gravlæggelser, var der eksempler på det modsatte. Hér er en person øjensynligt blevet gravlagt oveni en eksisterende grav.
Mange tænker nok på vikingerne som vilde danere, der dyrkede de guder, vi kender fra Asatroen. Vikingerne var dog bekendte kristendommen, og overgangen mellem de to trosformer var en proces, som varede et godt stykke ind i 1000-tallet, hvor Kristus gradvist blev indlemmet i vikingernes øvrige gudedyrkelse.
Omkring år 1070 berettede den tyske kannik og historiker Adam af Bremen, at der på daværende tidspunkt var opført omkring 150 kirker på Sjælland, og at de vilde vikinger havde opgivet afgudsdyrkelsen – danerne var nu kristne. Ikke desto mindre er der en mulighed for, at der i den tidlige middelalder blev gravlagt kristnede vikinger på markerne ved Wesselsminde.
Et yderst velbevaret skelet under udgravning.
En kirkegård uden en kirke?
I dag henligger området ved Wesselsminde i dyrkede marker, umiddelbart uden fysiske levn efter en kirke. Hvis en sådan blev bygget af et let forgængeligt materiale, sandsynligvis træ, og ydermere med en konstruktion, som ikke har efterladt væsentligt aftryk i jorden, vil bygningen være svær at erkende i dag.
Dette fravær er dog ikke ensbetydende med, at gravene ved Wesselsminde ikke blev anlagt i relation til en kirke. Centralt på udgravningsfeltet blev der faktisk erkendt et fundtomt område, der tolkes som aftrykket efter en kirketomt. Forekomsten af enkelte stolpehuller (nogle pakket med sten) understøtter formodningen om, at der har stået en kirkebygning. Derfor kan der ved Wesselsminde være tale om en ødekirke, dvs. en nedlagt eller nedbrudt kirke. Måske er det endda forløberen til Søllerød Kirke.
Arkæologerne inviterede til åben udgravning i efteråret 2019. De mange besøgende kunne i den forbindelse komme og høre nærmere om udgravningen og se arkæologerne arbejde. Det fundtomme område blev omkranset af bolsjebånd så de besøgende kunne se hvor arkæologerne mener, at kirken har stået.
Udgravningen af et stolpehul, som formodes at have hørt til kirkebygningen.
Nutidig nabo til fortiden
En arkæologisk udgravning afføder altid en masse spørgsmål: Hvorfor valgte datidens befolkning netop dette område som sidste hvilested? Hvem var de? Hvordan var deres levevis? Havde de sygdomme? Hvor boede de?
Sådanne spørgsmål besvares i efterbearbejdningen af materialet. Ikke desto mindre står det fast, at området altid har tiltrukket mennesker, også længe før skriftlige kilders vidnesbyrd. Foruden kirkegården understøttes dette af fundet af et deponeret tragtbæger fra bondestenalderen. Nærum har dermed fået en ekstra dimension til egnens (for)historie. Lokalbefolkningen er ikke blot nutidige naboer til middelalderen, men de må også dele området med alle de minder, der er aflejret gennem flere perioder af forhistorien.
Neolitisk tragtbæger fundet under forundersøgelserne ved Wesselsminde.