TV Nordsjælland besøger Helsinge Nord

Museum Nordsjælland afsluttede i marts Gribskov Kommunes hidtil største arkæologiske prøveundersøgelse på et 30 hektar stort areal i Laugø nord for Helsinge, hvor kommunen har projekteret et nyt byudviklingsområde.

Her blev fundet bopladsspor med huse fra yngre bronzealder og jernalder, gruber fra yngre stenalder, en mystisk 180 m lang grøft fra ældre jernalder, et dødishul med velbevaret bearbejdet træ fra jernalderen samt fire bonde-teglovne fra udskiftningens tid. Disse fortidsminder er udpeget til udvidet undersøgelse.

TV Nordsjælland besøgte undersøgelsen og lavede et nyhedsindslag, hvor arkæolog Tim Grønnegaard fortæller om fund.

Tak til TV Nordsjælland som besøgte udgravningen og lavede nyhedsindslag.

Mere om

Hvad er et dødishul?
Se flere udsendelser fra TV-Nordsjælland
Planer for ny bydel i Helsinge Nord

Fund