Mange har nok bemærket de omfattende jordarbejder i Hillerød syd mellem motortrafikvejen og Lyngevej. Enorme mængder af jord flyttes omkring for at skabe den nye klimapark. Forud for dette arbejde har Museum Nordsjælland, hen over vinteren 2014-15, undersøgt flere bopladser fra bl.a. yngre stenalder, dvs. tiden fra 3900-1700 f. Kr. Der var dog en lille ekstra overraskelse.
Oversigtsbillede af vandmølletomten. Rester af den træbyggede kanal anes i midten af billedet.
Da de store gravemaskiner skulle fjerne en del af et dige, fremkom der træstolper og planker, der havde ligget skjult under mindst én meter jord. Bygherren kontaktede museet for lige at høre hvad det var for noget. Museet kom forbi samme formiddag, og kunne konstatere, at der var tale om fundamentet til en vandmølle med delvist bevaret møllekanal. Vi havde allerede fundet én vandmølle på området, hvorfor overraskelsen over, at der skulle vise sig at være to, var ganske stor. Den først fundne vandmølle var en stenbygget mølle, som figurerer på kort fra starten af 1800-tallet, men kan være anlagt så tidligt som i 15-1600-tallet. Den dukkede op ved forundersøgelserne i 2014, og skal udgraves i 2016. (Se mere om den stenbyggede vandmølle)
Den nyfundne vandmølle blev undersøgt fra midten af oktober 2015 og fire uger frem. Ved dette arbejde blev den bevarede del af møllekanalen og fundamentet frilagt, registeret og udgravet. Blandt de mange detaljer ved møllen var bl.a. nogle meget svære egestolper, der formodes at have båret møllehjulet. Stolperne var hamret 1,5 meter ned i undergrunden og stod urokkeligt fast i stiv blåler. En anden detalje var graven til møllehjulet, der rummede tagtegl og munkesten, hvilket leder tankerne hen på en teglstensbygning. En sådan bygning fandt vi dog ingen spor af. Flere detaljer vil sikkert dukke op, når efterbehandlingen af de indsamlede oplysninger gennemføres hen over vinteren.
Det svære egetømmer er banket godt ned i undergrundsleret
Vi kan dog allerede nu sige, at den træbyggede vandmølle synes at være ældst. Fund af skår fra potter i lagene omkring vandmøllen, dateres fra 15-1600-årene og frem. Modsat fundene omkring den først erkendte vandmølle, der hører til i tiden fra 16-1700-årene og frem.
Helt sikre på dateringen af den træbyggede vandmølle bliver vi dog først, når der bliver gennemført en serie dendrokronologiske analyser af tømmeret. Ud fra analyserne vil det være muligt at tidsfæste opførelsen af vandmøllen ret præcist.
De skriftlige kilder nævner en mølle ved Faurholm allerede i 1496. Denne blev nedrevet i 1572, måske for at blive erstattet af den vandmølle, som benævnes ladegårdsmøllen i 1662. Interessant nok var ladegårdsmøllen den sidste rest af et større bygningskompleks med herregård (eller måske ligefrem slot), ladegård og mølle som blev anlagt omkring det nuværende Faurholm, fra midten af 1500-tallet og frem. Herregården blev dog nedrevet allerede få år efter at byggeriet var sat i gang. Ladegården fik lov at stå frem til 1638 hvor den også blev revet ned, således at kun møllen var tilbage. Måske er ladegårdsmøllen fra kilderne den træbyggede vandmølle der er dukket op under diget?