Langs Kalvehavevej i Gribskov løber flere parallelle hulvejsspor. Hulvejene er dannet ved slid fra trækdyr og vognhjul, der gennem århundreder har fulgt samme rute gennem skoven og har gnavet sig ned i terrænet. På den måde er der opstået dybe vejspor, der af det utrænede øje let kan forveksles med grøfter. Ved kraftigt regnvejr følger regnvandet ofte hulvejssporene, så bunden eroderer, og sporene bliver endnu dybere. Derfor undgik man ofte at køre i et gammelt vejspor, og sådan kom vejen til at bestå af mange parallelle spor.
I forbindelse med at Forsvaret i de seneste år har sløjfet over hundrede militære anlæg i Gribskov, har arkæologer fra Museum Nordsjælland fulgt nedrivningsarbejdet. Da en bunker syd for Kalvehavevej skulle graves bort, foretog museet en arkæologisk undersøgelse af flere hulvejsspor, som kunne ses i terrænet og fortsatte ind under bunkeren.
Hulvejen i profil hvor bunkerens side kan ses i baggrunden.
Overraskende nok viste det sig, af hulvejssporene ikke var blevet ødelagt, men både kunne afdækkes og dokumenteres i fladen og i et profilsnit på tværs af vejen. Sporerne efter vognhjulene tegnede sig tydeligt og viser, at de er afsat af mindre vogne med et hjulspænd på godt en meter. Der fremkom desværre ingen daterende fund ved undersøgelsen, men det er sandsynligt at hulvejssystemet i Gribskov stammer fra middelalderen og renæssancen.
Det bevarede stræk af hulvejen set fra toppen af bunkeren.