På en varm sensommerdag går en dygtig amatørarkæolog i vandkanten på Sjælsøs nordside for at lede efter bopladsspor fra stenalderen. Der er netop blevet udgravet en lille stenalderboplads i nærheden, og museet vil gerne vide, om der er flere bopladser langs bredden. Vandet står lavt på grund af en tør sommer, så man kan komme lidt længere ud i vandet end normalt. Og der, mellem flintafslag og pilespidser, ligger pludselig en knoglestump.
Det står hurtigt klart, at der er tale om et tilskåret redskab – en benpren – lavet af en kraftig knogle. Museet får bestemt knoglen på Zoologisk Museum. Der er tale om en urokseknogle! Arkæologerne er begejstrede, for fund af urokseknogler er bestemt ikke hverdagskost, og da slet ikke i form af redskaber.
Uroksen uddøde på Sjælland i jægerstenalderen i løbet af den oldtidsperiode, der hedder Kongemosekultur. Det betyder, at prenen er mindst 7.700 år gammel. Der er med andre ord tale om et meget gammelt benredskab, som endda er utrolig velbevaret.
Urokseprenen fra Sjælsø.
En pren minder om en syl. Det er et spidst benredskab, man har brugt til at prikke huller i skind, så man kunne sy eller snøre skindstykkerne sammen. Prene har været brugt i hele oldtiden og op i historisk tid, så det må have været et effektivt redskab, der var nemt at lave ud af knogler fra husholdningen.
Prene findes i mange størrelser fra helt små prene lavet af fugleknogler, der f.eks. er brugt til tynde pelsskind, og til kraftige prene, der har kunnet lave huller i de kraftige skind fra store dyr. Urokseprenen hører til den sidste kategori, og den har måske været brugt til at lave huller i skind fra elge eller urokser, som har dækket jægernes telte eller hytter.
Uroksen var skovens konge. Den kunne blive næsten 2 meter høj. Du kan møde dette skelet af en urokse på Nationalmuseet. Creative Commons.