Når foråret rykker i havefolket, og man skal måske rydde gammelt krat og buske. Belært af historien her, bør man være opmærksom på, hvad der kan gemme sig ved rødderne.
I 1881 var det netop ved rydning af gammelt krat, at landbrugsarbejderne på Sophienborg i det nordlige Hillerød stødte på figurer i massiv bronze. De havde form af forskelligt udseende tyrehoveder, og dertil kom en enkelt menneskemaske af drevet bronzeblik. Fundet blev gjort på den skrånende side af Langholmen, en langstrakt forhøjning, der ligger omgivet af et tidligere engområde.
Der skulle gå fem år, før der skete mere i sagen. Først i 1886 blev fundet nævnt for Nationalmuseet, hvorefter der straks blev sendt en arkæolog afsted. Ud over de nævnte figurer var der også en stor jernring samt flere andre stykker bronze. Arkæologen fik fundstedet forevist, og selvom der var pløjet og harvet på stedet, lykkedes det alligevel at finde det oprindelige fundsted og foretage en udgravning. Her fandt man resterne af bundpladen, desværre i meget dårlig stand.
Alle fundets dele, som de blev gengivet i 1880’erne.
Disse bronze- og jernrester har oprindelig været en imponerende bronzekedel med en jernmunding, som har været nittet på bronzen. Kedlen har formentlig været udsmykket med flere figurer drevet frem i blikket og med påsatte massive tyrehoveder. Disse ornamenter tyder på, at det var et keltisk arbejde. Netop tyren spillede en betydelig rolle i den keltiske forestillingsverden, idet den var symbol på styrke, vildskab og virilitet.
I århundrederne før Kristi fødsel kom der flere af disse keltiske arbejder til det nuværende danske område, hvor de enten blev brugt til fornemme begravelser eller til ofringer. Sophienborgkedlen skal formentlig forstås som et offerfund i lighed med den kendte Gundestrupkedel.
En af tyrene, som var sat på kedlen.