Det milde vintervejr holder jorden frostfri og detektorfolket i gang. De høje vintertemperaturer og en masse gåpåmod førte til fundet af et meget fint øksehoved, der blev indleveret til Museum Nordsjælland for få dage siden.
Efter mere end 2.500 år i jorden, er det fascinerende at øksen næsten fremstår som ny. Det eneste spor efter tidens tand er en let brunlig patinering af metallets yderside. Øksen er støbt i bronze og er en såkaldt celt. Celte er små arbejdsøkser, og var et af de mest almindelige bronzeredskaber i slutningen af bronzealderen.
Hovedparten af de celte, der er fundet i Danmark, er af en ganske simpel type med glatte sider uden ornamenter. Her skiller den nye økse sig ud fra mængden.
Fra døllens munding, hvor økseskaftet har været fastgjort i celten, ses seks ribber. På celtens ene side ender ribberne i et krumt ornament der slutter i to oprullede ender. Dette ornament blev brugt i slutningen af bronzealderen. Ornamentets form har tydelige paralleller til periodens store processionsøkser og kan genfindes på andre bronzeganstande med stor betydning. På øksehovedets modsatte side ses et andet ornament. Dette træder ikke så tydeligt frem, men kan beskrives som et Johanneskors-lignende tegn (seværdighedstegnet) indrammet af et ufuldendt cirkelslag, der dannes af forlængelsen af to ribber.
Øksen er fundet nordvest for Nærum, og der har været stor aktivitet i bronzealderen i dette område. Inden for en radius af 1,5 km lå der flere bopladser i denne del af oldtiden, en gravhøj samt et offerfund bestående af en støbeform af sten. Formen er netop til støbning af celte, dog af en lidt ældre type end den, der nu er fundet. På den ene af bopladserne er der også udgravet støbeforme. Disse forme er af ler, og har været brugt til at støbe lansespidser og vulstringe. Med kendskabet til støbeaktiviteterne i området, er det sandsynligt, at celten er fremstillet i lokalområdet.