Da boligområdet på Bryggergården i Helsinge skulle udvides, blev der i 2006 foretaget en arkæologisk undersøgelse af området. Ved udgravningen fremkom der blandt andet fire usædvanligt store tværpile af flint. Pilespidserne lå i en forsænkning sammen med ni mindre tværpile, et fragment af en slebet økse og et par flintblokke.
Tværpile er fremstillet af flint, og de har en bred, skærende æg. De er nyttige ved jagt på større byttedyr, da den brede æg får dyret til at forbløde, inden det når at flygte fra jægeren. Tværpile var almindelige i jægerstenalderen og bondestenalderen. De særligt store tværpile på 4-5 cm kaldes ‘bjørnepile’, fordi de var velegnede til at nedlægge store byttedyr. Sådanne pile blev kun fremstillet i overgangstiden mellem jæger- og bondestenalder. Afslaget fra en slebet økse daterer fundet til begyndelsen af bondestenalderen, mellem 4.000 og 3.600 f.Kr.
Forsænkningen, der målte ca. 2,5 x 3 meter, tolkes som et forsænket gulv i noget større hytte, hvor taget var støttet af en centralt placeret stolpe. Udenfor hytten blev der fundet en beskadiget pilespids, der kan have siddet i et jagtbytte, som blev slæbt hjem til bopladsen. Koncentrationen af pilespidser inde i hytten tyder på, at jægerne sad i hytten, da de klargjorde deres jagtvåben.
