Lerdyret set fra siden, bemærk symmetrien i dyret, hvilket også bidrager til tolkningen.
En af de mange glæder som arkæolog er at modtage fund, der har ligget mere eller mindre hengemt på en hylde eller i en skuffe igennem flere år. Det er en ganske anden arkæologisk disciplin at finde oplysninger om sådanne fund. Én af museets trofaste amatørarkæologer har gennem årene bidraget med flere fund til museet fra hans hjemegn, Ølsted, nær Frederiksværk. Han har haft øjnene med sig, og har derfor reddet en del genstande for eftertiden, hvilket vi på museet kun kan værdsætte.
Betydningen af genstande, der er kommet til museet på denne måde, er ganske stor. Ofte foretages der alene udgravninger, hvor store anlægsarbejder sættes i gang, dermed er der mange områder, hvis arkæologiske potentiale slet ikke erkendes. Det er især fra disse områder af enkeltfundne genstande fundet af menigmand betyder meget. Fra Ølsted og omegn kender vi nu således en hel del fund, hvorom der her skal berettes om et ganske særligt.
I forbindelse med pløjning fremkom der i forsommeren 1967 en grube (affaldshul) med en hel del keramik, en del dyreknogler fra flere forskellige dyr, samt en mystisk udseende genstand af brændt ler. Mængden af keramik var omfattende og det var så heldigt, at et næsten helt kar kunne samles. Karret havde bunden i vejret, da det blev fundet.
Det hele lerkar. Karret er samlet og restaureret af finderen.
Men det er nok især den mystisk udseende genstand, der har fanget finderens interesse og senere også fagkundskabens.
Lerdyret set ovenfra, bemærk furene ned langs ryggen og de tre indstukne huller – hvad har de huller skulle bruges til?
Genstanden er udformet i brændt ler og har mindelser om et dyr, dog uden hoved. Som man bemærker på billedet ovenfor, har dyret striber ned af ryggen formet af fingerstrøg. Desværre er lerdyret blevet ramt af ploven og derfor vides ikke, om det oprindelig har haft et hoved. Men i den bevarede ende er der tre huller, hvis funktion udover pynt dog er ukendt. Hvilket dyr, der er tale om er umuligt at afgøre, hertil mangler der ganske enkelt signifikante træk. Generelt kendes der kun ganske få dyrefigurer af ler fra jernalderen, så ikke engang på den baggrund kan vi udlede, hvilket dyr vi her har at gøre med.
Blandt de få kendte eksemplarer er grisene fra Galsted i Sønderjylland og Eritssø nær Vejle, her er der tale om henholdsvis muligt legetøj og et lerkar. Der er dog et stykke vej fra disse grisefigurer til lerdyret, selvom den har rygstriberne, der genfindes hos grisen fra Galsted, striber der kendes fra smågrise af vilsvineracen, som jernaldergrisene var nært beslægtede med.
Hvad funktionen af lerdyret fra Ølsted har været er usikkert, men vi er nok mest tilbøjelige til at opfatte genstanden som en såkaldt ildbuk. Ildbukke er fundet i flere hustomter fra ældre jernalder, dvs. i århundrederne omkring år 0. Deres funktion er omdiskuteret, men de opfattes af nogle forskere som praktiske genstande brugt ved ildstedet i forbindelse med madlavning. De skulle således indgå i et sæt, hvor en hvis symmetri har været afgørende for, at man har kunne bruge dem til støtte af lerkar eller til at lægge noget imellem/hen over ildbukkene. Lerdyrets symmetri taler således for en tolkning som ildbuk. Andre forskere mener dog, at ildbukke bør opfattes som kultiske genstande. Og for denne teori kunne tale formgivningen, idet netop ligheden med et dyr er så unikt.
Vi er meget glade for denne unikke genstand, også selvom vi ikke med sikkerhed ved, hvordan den skal forstås. Det er håbet, at vi engang kan finde noget tilsvarende, der kan give os et hint om, hvordan denne genstand i virkeligheden bør tolkes. Indtil da er vi blot glade for at have modtaget en genstand fra et område vi arkæologisk set ikke besøger så ofte.