Fundet af Nivå 10-bopladsens hytter har givet os nye indblik i, hvordan den sene jægerstenalders boliger var konstrueret og indrettet.
Hytternes konstruktion
På bopladsen er der udgravet fire hyttetomter. Hytterne var en slags små ”grubehuse”, hvor gulvet var gravet indtil 40 cm ned i terrænet. Nedgravningerne til hytterne havde et cirkulært eller ovalt omrids med et tværmål på mellem 2,2 og 3,2 m.
Nivå 10-bopladsens hytte 2 under udgravning.
Nivå 10-bopladsens hytte 3 under udgravning.
Nedgravningerne var fyldt med mørkfarvet sand, der indeholdt flintredskaber, dyreknogler, trækulstykker, brændte sten m.m. Genstandene i hyttetomterne lå ikke jævnt fordelt, men i hver af dem kunne der udskilles en eller flere indtil 10 cm tykke horisonter med særligt mange fund og organiske rester, hvor der samtidig sås tydelige spor af et ildsted. Disse fundhorisonter repræsenterer selve aktivitetslagene eller ”gulvlagene” i hytterne. Omkring eller inde i nedgravningerne til hytterne, er der fundet tydelige spor fra tilspidsede, nedbankede pæle og stager, der stammer fra væg- og tagkonstruktionerne.
Hvordan så hytterne ud?
Det er kun den ”underjordiske” del af hytterne, der er bevaret til i dag. Alt, hvad der i stenalderen fandtes over jorden, f.eks. vægge og tag, er for længst forsvundet. Alligevel giver de udgravede spor ledetråde til, hvordan hytternes ”overjordiske” del så ud.
Sporene efter pæle og stager rundt om nedgravningerne til hytterne viser, at der var tale om forholdsvis spinkle konstruktioner. Samtidig tyder både pælenes placering og selve hyttegrubernes udformning på en rund overdækning. Da vi samtidig véd, at man i jægerstenalderen til fulde mestrede vidjefletning – som fund af flettede fiskeruser og fiskegærder viser – er det sandsynligt, at hytternes overdækning var udformet som en kuppelformet fletværkskonstruktion, nærmest en omvendt vidjekurv. Fletværket har været overdækket med skind eller plantemateriale som f.eks. bark eller siv. I forbindelse med en rekonstruktion i fuld skala af hytte nr. 2, som Hørsholm Egnsmuseum udførte i 2003 sammen med Historisk-Arkæologisk Forsøgscenter i Lejre, valgte vi at dække hytten med skind fra kronhjorte og rådyr. Skindene blev syet sammen med senetråd – 23 skind gik der til.
Rekonstruktion af hytte 2 i Lejre Forsøgscenter 2003.
Skindoverdækningen havde det fortrin, at jægerne kunne tage den med, når de forlod bopladsen. Samtidig var det nemt at slå skindene til side om dagen, så hytten nærmest fungerede som et halvtag, der tillod lys og luft at komme ind. Så kunne beboerne tænde op i bålet, uden at hytten blev fyldt med røg, og samtidig var der tilstrækkeligt lys til, at de kunne udføre deres forskellige arbejder i flint, skind og træ. Om natten, når skindene blev lukket for, har man måske dæmpet bålet og fået varmen fra gloende sten, som forinden var opvarmet i ilden. Det forklarer de mange brændte sten, der er fundet på hyttegulvene. Fund af talrige små lerklumper langs indersiden af hyttegruben kan være rester af en lerklining eller en lervold ved hyttens fod, der har hindret overfladevand i at strømme ind i hytten.
Hvordan var hytterne indrettet?
En omhyggelig udgravning af hyttetomterne, hvor selv de mindste fund som fiskeknogler og millimeterstore fliser fra flinttilhugningen er kortlagt, gør det muligt at få indblik i, hvad der er foregået i hytterne, og hvor de forskellige aktiviteter som madlavning og flinttilhugning fandt sted.
Den af hyttetomterne, der giver det klareste indtryk af datidens ”boligindretning”, er den første, vi undersøgte tilbage i 1996. Billedet tv. viser en plan af hyttens gulvlag, som det tog sig ud under selve udgravningen, mens illustrationen th. viser en principskitse af beboernes aktivitetsområder baseret på en minutiøs kortlægning af de mange hundrede knogler af fisk og pattedyr, flintafslag og redskaber, der blev fundet under udgravningen. Ildstedet lå lidt forskudt i forhold til hyttegulvets centrum, så der var bedre plads til madlavning og andre gøremål på den brede ”friside”, et træk der går igen i alle bopladsens hyttetomter.
Indretningen af Nivå 10-bopladsens “hytte 1”. Tv. en plantegning af gulvlaget med de større genstande indtegnet. Th. en principskitse af hyttens layout.
De efterladte dyreknogler, der især lå lige øst for ildstedet, viser, at menuen bestod af rådyr, kronhjorte, fladfisk, torsk og andefugle. Ved siden af ildstedet lå en stor kronhjortetak og en opsats fra et rådyr, dvs. en afskåret pandeskal, hvor begge takker stadig sidder på. Lignende fund af takker er gjort i en anden af hyttetomterne, og skal muligvis opfattes som rituelle deponeringer.
Bag ”køkkenområdet”, tæt op ad hyttens væg, foregik tilhugningen af flintredskaber. Flinthuggerens placeringer afsløres af hundredvis af bitte små flintfliser. De større, skarpe flintafslag, som kunne genere beboerne, var derimod fjernet fra huggepladserne – en del af dem blev lagt på den modsatte side af ildstedet, mens andre blev smidt ud af hyttens indgangsåbning. To steder var hyttegulvet omhyggeligt renset for sten, flintstykker, dyreknogler og andre generende genstande – her har man måske haft sine sovepladser.
En kulstof 14-datering af en trækulsprøve fra ildstedet daterer hyttetomten til 4850 f.Kr. Hytten har altså været i brug i den ældste del af Ertebølletiden og er fra den sidste af bopladsens to brugsfaser.