I dagens Danmark bliver de fleste døde kremeret og derefter bisat, men vi skal ikke mange årtier tilbage, før kistebegravelser var den mest almindelige måde, vi stedte vores døde til hvile på. I den vestlige verden fandt de første ligbrændinger i nyere tid sted i 1870´erne, og siden er ligbrændingsskikken blevet mere og mere udbredt. Ligbrænding er dog langt fra en skik, der først opstod for 150 år siden.
I den tidlige del af bronzealderen begravede man samfundets magtfulde personer i ege- eller stenkister, der blev dækket af mægtige gravhøje. Men senere i bronzealderen, omkring 1000 f.Kr., ændrede man gravskikken helt, så de døde i stedet blev brændt. De brændte knogler lagde man i urner, der gerne blev sat ned ved foden af de gamle gravhøje. Kremering var forsat dominerende i jernalderens første århundreder, men i tiden omkring Kristi fødsel blev kistebegravelser igen den almindeligste gravform.
Det vil sikkert overraske mange, at brandgrave hører til blandt de ældste grave, vi kender fra Danmark. Faktisk er den ældst kendte grav en brandgrav! Graven er omtrent 10.000 år gammel og stammer fra Hammelev i Sønderjylland. Fra de følgende godt og vel 2000 år kendes ingen brandgrave, ja faktisk næsten ingen grave i det hele taget. Men fra omkring 6000 f.Kr. og 1000 år frem, det vil sige i jægerstenalderens sidste tid, kender vi igen brandgrave. Disse brandgrave har vi kun fundet i seks eksemplarer, og de er alle her fra egnen. Tre af dem er fra bredderne af stenalderfjorden ved Vedbæk, og tre er fundet på en boplads, der lå på en lille ø i stenalderfjorden ved Nivå.
En af brandgravene fra Nivå er gravet fri og omvikles med gipsbandager, inden den løftes op med en mobilkran og fragtes til museet.
På det tidspunkt kendte man herhjemme endnu ikke til lerkar, så de brændte knogler blev ikke lagt i en egentlig urne. I nogle tilfælde lå de brændte knogler dog så tæt pakket sammen, at de må have været lagt i en skindpose eller en lille træbeholder.
På trods af, at knoglerne er brændt, kan de alligevel fravristes oplysninger om den døde. I den ene af brandgravene fra Nivå kunne antropologen se, at det mest sandsynligt drejede sig om knogler fra en mand. Han var mindst 30-35 år, da han døde, for den øverste halshvirvel viste spor af slidgigt. I en anden af Nivås brandgrave var der nok ligeledes tale om en voksen person, men om det var en mand eller kvinde, kunne ikke afgøres.
Brandgraven under udgravning hjemme på museet.
I en af gravene fra Nivå lå de brændte knogler så tæt, at de må have været pakket ind i en lille skindpose eller beholder.