Ofrede urokser ved Søborg Sø

Efterudgravning leder til spændende fund

Ofrede urokser er et sjældent, hvis ikke unikt fund.

En flittig detektormand afleverede i starten af året en bunke våben fra kanten af Søborg Sø. Disse stammer formentlig fra starten af middelalderen, og set i lyset af tidligere fundne våben i Søborg sø vakte de begejstring, ikke alene hos finderen, men også på museet.

Af den årsag igangsatte Museum Nordsjælland en efterudgravning i håbet om at lokalisere flere våben. På trods af, at metaldetektoren var flittigt brugt under muldafrømningen, dukkede der kun et enkelt våben mere op.

Stor var overraskelsen imidlertid, da der begyndte at dukke knogler op på kanten af den forhenværende sø. Gravemaskinen blev hurtigt erstattet af arkæologer på knæ med graveskeer i hænderne.

arkæologisk fund, Museum Nordsjælland, Søborg Sø

De to uroksekranier, kæber og andre knogledele.

En kultisk handling?

Knoglerne viste sig at omfatte to nedlæggelser af urokser. De bevarede knogler var tydeligt arrangeret, og netop dette element taler for, at knoglerne var bevidst nedlagte fremfor at være tilfældigt affald. Tolkningen er derfor, at der må være tale om en bevidst kultisk handling således, at dyrene må være ofret i den tidligere sø.

arkæologisk fund, Museum Nordsjælland, Søborg Sø

Ét af de to uroksekranier.

Fund af flint og knogler

Oppe på selve søbredden fremkom et lille affaldslag med flint og knogler. Blandt knoglerne var et kæbeparti fra en elg, samt knogler med skæremærker. Flinten kunne dateres til af starten af maglemosetid, hvilket er ca. 11000 år siden.
Dette understregedes desuden af en bearbejdet benspids med modhager, der kom frem af den grusede søbred. Benspidsen hører til netop denne periode. Bevaringsforholdene her på kanten af Søborg sø er ganske enkelt uovertrufne.

 

Sammenhængen mellem boplads og offerfund fra maglemosekulturen kendes ikke fra andre pladser, hvorfor fundet er helt specielt.

Ifølge Statens Naturhistoriske Museum er det tale om to kalve, hvor den ene er nogle måneder gammel og den anden er nogle år gammel. Størrelsen på kranierne og det, at de er meget kraftige gør, at det kan være urokser.

Kulstof 14 dateringer af urokser og elg, afventes med spænding.

Urokser – fortidens vilde kvæg

De fleste af nutidens kvægracer, nedstammer fra den uddøde urokse. De var et vigtigt byttedyr for oldtidens mennesker, men uddøde i Danmark for ca. 3.000 år siden.

Uroksen var det største landlevende dyr i Danmark efter sidste istid – tyrene kunne måle op til 1,8 meter over skulderen og veje over 1000 kg.

På Nationalmuseet kan man se et helt skelet af Uroksen fra Vig.

Skeleton of an Aurochs, from Unnatural Selection by Katrina van Grouw, published by Princeton University Press, 2018. Drawn from a cast specimen at the State Museum of Prehistory, Halle. ©Katrina van Grouw

Urokse skelet tegnet af Katrina van Grouw fra bogen ‘Unnatural Selection’, der udkommer i 2018. Baseret på skelet fra samlinger på Landesmuseum für Vorgeschichte i Halle, Tyskland.  Se flere tegninger på Katrina van Grouw’s hjemmeside. ©Katrina van Grouw.