Dyrlæge Grams Mindestue

Praktisk

Helsingegården
Parkvænget 20A
3200 Helsinge
7217 0240

Der er let adgang til mindestuen også for kørestolsbrugere.

Der er adgang til toiletter.

Åbningstider

Se åbningstiderne HER

Entre

Gratis adgang

Årsbillet til alle Museum Nordsjællands udstillinger koster kr. 65,- og kan købes på udstillingsstederne eller on-line via VisitNordsjælland HER
Den elektroniske billet-kvittering kan evt. ombyttes til en fysisk årsbillet på et af vores udstillingssteder, hvis man ønsker dette.

Omvisning

Omvisning efter aftale

Om mindestuen

Mindestuen er indrettet som en stue fra 1950′ erne med møbler, lamper og tæpper, der indbyder til fordybelse.
Rummet er både et lille museum og et erindringsrum, som kan hjælpe demenspatienter på Helsingegårdens Omsorgscenter. Her kan beboere, gæster og brugere således fordybe sig og røre ved forskellige genstande, der kan bringe minder frem.

Jens Gram blev født 1872 i det indre København i Store Helliggeiststræde nr. 13. Faderen Carl Gram havde i ejendommen en dyrebutik med mange sjældne fugle. Her fik Jens antagelig interessen for at blive dyrlæge. I 1889 blev Jens Gram optaget på Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole og i 1894 færdiguddannet. Efter den obligatoriske assistentperiode på to år nedsatte Jens Gram sig som dyrlæge i Helsinge.
Gram kom ofte på Slettegård mellem Laugø og Valby for at tilse besætningen. Her bemærkede han forpagter Larsens unge lærerinde fra København, Nanna Birch født 1880, der underviste de tre børn på gården. Gennem årene blev det til et nærmere bekendtskab og forlovelse med bryllup i Frederiksberg Kirke i København Kristi Himmelfartsdag 1906. Nanna og Jens Gram slog sig dernæst ned i dyrlægeboligen i Vestergade i Helsinge.

Gennem årene fik dyrlægefamilien stor betydning for det sociale liv i Helsinge. Fra datteren Ninna Gram Seit arvede daværende Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre i år 2000 indboet fra forældrenes hjem.P1000179_700x120