Parforcejagtlandskabet

Oplev UNESCO verdensarv

Tre skovområder byder på kultur- og naturoplevelser for både børn og voksne. Går ad de gamle parforcejagtveje, eller benyt en af de markerede cykelruter. Der er også mulighed for at ride og overnatte på primitive overnatningspladser.

Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland er UNESCO verdensarv. For mere end 300 år siden tæmmede Christian d. 5 den vilde, ufremkommelige nordsjællandske natur ved at etablere et system af jagtveje. I dag et enestående eksempel på 1600-tallets landskabsdesign i stor skala. Et magtsymbol for den enevældige konge.

Praktisk

Altid åbent, skovene er statsejede og åbne for alle. Gratis adgang. Besøg hjemmesiden parforce.dk – her er alt hvad du skal bruge til at planlægge besøg.

Gribskov

En af Danmarks største og smukkeste naturområder. De bløde morænebakker danner et kuperet landskab, som varierer fra tæt, ufremkommeligt vildnis til store, åbne enge. I den sydlige del af Gribskov skærer de mange kilometer parforcejagtveje sig gennem skov, bakker og moser. Besøg Gribskov.

Store Dyrehave

Ligner vild natur med sine høje træer, moser og vandhuller. Men i virkeligheden er det et kulturlandskab i verdensklasse. Området gemmer på spændende kulturspor – fra Christian d. 4.’s gamle stendige, der omkranser skoven, til det avancerede system af parforcejagtveje. Besøg Store Dyrehave.

Jægersborg Dyrehave og Hegn

Kendt for sine mange gamle egetræer, sin store bestand af hjortevildt og ikke mindst det smukke jagtslot, Eremitageslottet, der troner over landskabet. Besøg Dyrehaven.