Museumsfusionen 2014

Tre museer bliver til et: Museum Nordsjælland

Den 1. januar 2014 blev tre nordsjællandske museer til ét Museum Nordsjælland. Det drejer sig om de tre lokalhistoriske museer: Folkemuseet i Hillerød, Hørsholm Egns Museum og Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre (HHKC) i Gribskov.

De nuværende udstillingssteder og lokalarkiver bliver liggende, hvor de hele tiden har været, men de er nu afdelinger under Museum Nordsjælland, der skal stå for den fælles administration og efterhånden også andre ting, der med fordel kan gøres i fællesskab.

Det følgende handler om baggrunden for museumsfusionen, og om hvad den kommer til at betyde for museets besøgende og brugere.

Kravene til nutidens museer

Mindre museer over hele Danmark fusioner i disse år i større enheder. En af de første store fusioner var Museum Sønderjylland, som er en sammenslutning af museerne i hele landsdelen. To af de nyeste eksempler er Museum Sydøstdanmark og Museum Vestsjælland.

Det handler om de statsanerkendte museer, altså de museer, der modtager støtte fra Staten, og som er pålagt lovpligtige forvaltningsopgaver, og som skal leve op til lovbestemte kvalitetskrav. Det er en udvikling, der både er sat i gang ”ovenfra”, af de offentlige tilskudsgivere, og ”nedefra” af museernes egne og publikums behov.

”Ovenfra” er museerne igennem mange år blevet pålagt stadig flere opgaver. Museerne deltager for eksempel i den kommunale forvaltning med lokalplaner, bygge-, anlægs- og nedrivningstilladelser og meget andet. Samtidig har Kulturministeriet pålagt museerne krav til administration, selvkontrol og afrapportering, som kendes andre steder i det offentlige. Kulturstyrelsen kontrollerer desuden, at museerne lever op til de efterhånden høje kvalitetskrav til det museumsfaglige: Forskning, undersøgelser, konservering, bevaring og registrering – samt til formidlingen, der skal være tidssvarende, og henvende sig til alle dele af befolkningen. Det siger sig selv, at det kan være vanskeligt for et lille museum at leve op til alle disse krav, og at det kan være fordelagtigt at samles om opgaverne.

Museernes og publikums behov

Publikum og lokalpolitikerne er naturligvis mest interesseret i museernes formidling. I dag forventer publikum at få en spændende oplevelse, og at blive underholdt, når de ”går på museum”. De forventer at blive mødt af museerne i det offentlige rum, herunder på internettet. De forventer, at museerne også henvender sig til de yngre generationer, og til de befolkningsgrupper, der ikke er typiske museumsbrugere. Skolerne har brug for museerne – men museerne skal have nogle tilbud, der kan aktivere og engagere eleverne.
Det er ikke bare museernes egne ressourcer, der kan udnyttes bedre i fællesskab – fonde og sponsorer er mere positive over for ansøgninger om støtte til større projekter, der vækker opmærksomhed, og som kommer et stort publikum til gode.

Anledningen til museumsfusionen

Når de tre museer har besluttet sig for at gå sammen i Museum Nordsjælland, er det på baggrund af alle de nævnte forhold. Men den udløsende faktor var den nye struktur inden for arkæologien, der trådte i kraft fra 2014. De tre museer har siden 1989 hver for sig arbejdet med arkæologi, men med de skærpede krav fra Kulturstyrelsen til den arkæologiske virksomhed, ikke mindst omkring forskningspublicering, er antallet af arkæologisk arbejdende museer ved fusioner de senere år blevet mere end halveret. Udviklingen minder lidt om sygehusvæsenet, hvor specialerne samles nogle få steder. De tre museer var hver for sig for små til at arbejde med arkæologien fra 2014. Valget stod mellem at afgive arkæologien til et stort museum uden for Nordsjælland – eller at gå sammen om opgaven. Både hos befolkningen i Nordsjælland og på museerne er der et stærkt ønske om at beholde arkæologien i landsdelen, og det er grunden til, at museumsfusionen er kommet nu.

Museum Nordsjælland og den folkelige forankring

Der er mange fordele ved museumssammenslutningen – men naturligvis også en risiko for, at museumsafdelingerne kan miste det gode og tætte forhold til det lokale publikum. Det skal undgås, og derfor er det vigtigt igen at understrege, at udstillingssteder og lokalarkiver bliver liggende, hvor de er i dag – og at personalet fortsætter, nu blot ansat af Museum Nordsjælland.

De tre gamle museet har gennem årene haft et nært forhold til museumsforeninger og lokalhistoriske og andre kulturelle foreninger. Set fra museets side er det af stor værdi, at foreningerne fortsætter deres virksomhed i lokalsamfundene, og vi vil lægge stor vægt på samarbejdet mellem museet og de lokale foreninger.