Maria-dyrkelsen

I Norden dyrkedes Maria-skikkelsen i 1200, 1300 og 1400-tallet som aldrig før – måske fordi de munkeklostre, der skulle overbevise nordboerne om at kristendommen var bedst, bevidst søgte en erstatning i Maria for de nordiske gudinder Freja og Frigg. Maria blev meget populær både blandt kvinder og mænd. De nordeuropæiske katedraler fra gotikken er himmelstræbende og i koret er Maria som himmeldronning oftest hovedfiguren. Den svenske Birgittinerorden oprettes som første kvindelige klosterorden i 1300-tallet i Vadstena i Sverige.

Maria fritlagtRidderromantikken opstår samtidig i Nordeuropa. Her er kvinden nærmest ophøjet til gudinde. Igangsættelsen af Mariadyrkelsen i denne periode af middelalderen skyldes grundlæggende den omsiggribende korstogsbevægelse, der med sit endnu noget hedenske islæt dyrkede det kvindelige element med stor ildhu. Cisterciensermunken Bernhard af Clairvaux var på denne tid en af Europas mest betydningsfulde munke og søn af en korsridder. Han lagde stor vægt på det kvindelige element og ophøjede og hyldede Maria i en sådan grad, at det nærmest må anses som en udbygning af den hidtidige kristendom. Mariadyrkelsen bredte sig hastigt over hele det kristne Europa.

 
Mariafigur fra Maria-alter, Annisse kirke o. 1425. Fjernet fra kirken efter reformationen. Overdraget til Nationalmuseet fra Frederiksborg slots bygningsinventarium i 1894.