1800-tallets kvindetyper

 

Landbokvinden havde sin stærke base og indflydelse på gårdene, hvor hun stod for husholdningen og arbejdet med børnene og tjenestefolkene. Hun var respekteret af bonden, der i det daglige havde et godt arbejdsfællesskab med sin kone. Manden tog sig af landbrugsdriften og kontakten med omverdenen, bl.a. hvordan man skulle forholde sig til politik. Hans kone havde god forstand på de sociale forhold på gården og i nærsamfundet, men at hun skulle have stemmeret til rigsdagen lå bestemt ikke i kortene, hvilket de fleste landbokvinder i virkeligheden heller ikke
selv kunne forestille sig.
Borgerkvinden stod for husholdningen og pasningen af børnene. Manden i huset havde i dagligdagen sin verden udenfor hjemmet, og sørgede for at skaffe familien de nødvendige indtægter. Han levede i et mandsfikseret miljø, hvor politisk tilhørsforhold til højre ofte spillede en væsentlig rolle. Hvis borgerkvinden havde en uddannelse, kunne der være en tendens til, at hun deltog i det offentlige liv, men langt de fleste mente, at den slags var det bedst, at manden tog sig af.
Arbejderkvinden, der måske var alene med sine børn, havde nok at gøre med at passe husholdningen og hjemmet, men var i hverdagen henvist til at arbejde på en fabrik eller udføre andet lønnet arbejde, der kunne give familien til dagen og vejen. Her kom hun i kontakt med de strømninger i samfundet, der arbejdede for at bedre kvindernes forhold. Budskabet var her, at kvinderne gennem erhvervelsen af stemmeret selv kunne være med til at bedre på de dårlige kår, som kvinderne havde levet under gennem de sidste århundreder.
Den nye tids kvinde var imidlertid den veluddannede, som gennem en universitets- eller seminarieuddannelse havde fået en dybere indsigt i den samfundsstruktur, der skulle ændres, hvis kvindernes forhold skulle bedres. De kom til at gå forrest i kampen for kvindernes stemmeret.

Freja og Evas døtre Elværket 072