Befrielsen 5. maj 1945: Hørsholm

Modstandsbevægelsen, de lokale nazister og jøderne i Hørsholm

Arkivleder, Hans Jørgen W. Jensen, Hørsholm Lokalarkiv

5.maj 2015 er det 70 siden de allierede stormagter befriede Danmark. Det er derfor på sin plads at mindes den tid.
Arbejdet med at opbygge en modstandsbevægelse måtte foregå i dybeste hemmelighed. Tilstedeværelsen af mange tyskere i Hørsholm og omegn gjorde det ikke ligefrem nemmere; men det var sandsynligvis endnu værre, at der var så mange danske nazisympatisører i farvandet. Derfor kan man først tale om en egentlig lokal organisation fra 1942-43.

Den lokale modstandsbevægelse havde ikke i første omgang sabotage og stikkerlikvideringer som mål. Nej, man forudså, at Tyskland ville bryde sammen, og i den situation skulle modstandsbevægelsen sikre, at vigtige anlæg (gas, vand, el, telefon) fortsat kunne fungere. Således havde en af de ledende modstandsfolk, vejassistent A. Nielsen, skaffet sig nøgler til krydsfelt skabene på telefoncentralen. Desuden skulle man spionere mod og overvåge tyskernes tilholdssteder: Rungsted Badehotel og Villa Strandbjerg, hvor Gestapo holdt til. Og sidst men ikke mindst holde et vågent øje med stikkere og de mange lokale nazister.

I midten ses en af de ledende mænd i den lokale modstandsbevægelse, vejassistent A.E. Nielsen omgivet af sine fire sønner: Einar, Aage, Poul og Ole. Hørsholm Skole. Befrielsen 5.maj 1945

I midten ses en af de ledende mænd i den lokale modstandsbevægelse, vejassistent A.E. Nielsen omgivet af sine fire sønner: Einar, Aage, Poul og Ole. Hørsholm Skole. 5.maj 1945

Senere fik modstandsbevægelsen både sprængstof og våben, der blev prøveskudt i en grusgrav i Folehave Skoven, men foretog ingen sabotageaktioner eller likvideringer af stikkere her på egnen. Modstandsbevægelsen som organisation deltog heller ikke arbejdet med at hjælpe de danske jøder til Sverige i efteråret 1943. Det gjorde enkeltpersoner fra modstandsbevægelsens rækker imidlertid.

I august 1943 skærpedes modsætningerne i Danmark mellem den tyske besættelsesmagt og det flertal af danskere, som efter de store tyske nederlag ved Stalingrad, Kursk og El- Alamein 1942-43, satte deres lid til, at de allierede snart ville vinde krigen. En sabotageaktion mod et tysk skib på Odense Stålskibsværft fik tyskerne til at postere vagter på værftet. Dette fremkaldte strejker og andre aktioner mod tyskere og deres formodede sympatisører. På den baggrund krævede tyskerne bl.a. indførelse af dødsstraf for sabotage. Det kunne den danske regering ikke gå med til. Den afslog, ophørte med at fungere og overdrog administrationen til statsadministrationens topchefer – departementscheferne. Samtidig blev den danske hær afvæbnet af tyskerne. Dog lykkedes det for søværnet at få sænket 30 skibe og sejlet yderligere 13 til Sverige.

På den politiske og militære baggrund tog den tyske rigsbefuldmægtigede i Danmark Werner Best i september initiativ til tilfangetagelse og deportation af de danske jøder til tyske koncentrationslejre. Samtidig lod han dog nyheden om den forestående aktion sive til en mand med gode forbindelser til danske politikere, der således kunne advare de danske jøder, hvoraf mange dog nægtede at tro, at noget sådant kunne forekomme i Danmark.

Materielforvalter Hother Lindhardtsen, arkitekt Svend Erik Knudsen, pianist Erling Helmer Petersen, direktør Thorkild Søndergård, sergent Anton Larsen ("Kaptajn Blod"), civilingeniør Oluf Tvede-Jensen, formand Aage Andersen. Gruppen er her fotograferet i skolegården på Hørsholm Skole Befrielsen 5.maj 1945

Materielforvalter Hother Lindhardtsen, arkitekt Svend Erik Knudsen, pianist Erling Helmer Petersen, direktør Thorkild Søndergård, sergent Anton Larsen (“Kaptajn Blod”), civilingeniør Oluf Tvede-Jensen, formand Aage Andersen. Gruppen er her fotograferet i skolegården på Hørsholm Skole 5.maj 1945

Det kunne det. Aktionen, der som sagt havde til formål at fange og deportere de danske jøder til tyske koncentrationslejre, løb af stablen 2. oktober 1943. Takket være advarslerne lykkedes det dog at redde cirka 7000 jøder til flugt over Øresund til Sverige. Det lykkedes kun for tyskerne at fange cirka 400 jøder, der blev sendt til kz-lejren Theresienstadt. Dertil kom 150 kommunister. 52 af jøderne og 20 af kommunisterne omkom.

Mange jøder søgte op langs Øresundskyst, da det gik op for dem, at det var alvor. I de dramatiske dage i starten af oktober 1943 spillede teglværkerne i Nivå-Humlebæk området en rolle som opsamlingssteder og udskibningssteder for jøder under flugten til Sverige. Desværre lykkedes det ikke alle at komme til Sverige. Nogle blev taget af Gestapo og sendt til tyske kz-lejre. Det gjaldt således Heinrich Farber og hans familie. Heinrich Farber var skrædder og boede i Hørsholm. Han blev sammen med mange andre jøder taget på kirkeloftet i Gilleleje og herfra sendt til Theresienstadt. Han reddede livet og kom tilbage til Hørsholm. Hans erindringer findes på Museum Nordsjælland, Hørsholm Lokalarkiv.

I Hørsholm og omegn var der mange nazister og nazisympatisører. Det kom til udtryk ved folketingsvalget i 1943, hvor Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti også stillede op her på egnen. De fik 136 (Venstre fik 124) stemmer, hvad der ikke lyder af meget, men det var 3,2 % af de stemmeberettigede, hvor de på landplan kun fik 1,9 % af de stemmeberettigede. I Frederiksborg Amt var det kun i Slangerup landsogn, nazisterne fik flere stemmer. Desuden havde de havde en stærk lokalafdeling med eget kontor på Hørsholmvej 2 – i dag Rungstedvej. Den mest kendte af de lokale nazister var overlæge C.E. Hindborg på Usserød Sygehus. Han blev efter krigen idømt tre års fængsel.

Sammenfattende kan man sige, at her i Hørsholm omfattede modstandsbevægelsen en lille gruppe velorganiserede mænd, der var klar til kamp; men det kom aldrig så vidt. På den anden side stod en relativt stærk lokalafdeling af Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti – med den tyske hær og Gestapo i ryggen. Midt imellem kæmpede det overvældende flertal for at få rationeringsmærkerne til at slå til og bidrog måske i det små til at få det tyske læs til at vælte.

Tidligere modstandsfolk samlet i 1985 40 år efter befrielsen. Museum Nordsjælland, Hørsholm lokalarkiv, ligger inde med en komplet liste over personerne på fotografiet.

Tidligere modstandsfolk samlet i 1985. Museum Nordsjælland, Hørsholm lokalarkiv, ligger inde med en komplet liste over personerne på fotografiet.

Vil du se Hørsholm Lokalarkivs fotos af modstandsfolk, fra besættelsen generelt og befrielsen d. 5 maj, kan du gå ind på Arkiv.dk. Eller du kan aflægge Hørsholm Lokalarkiv et besøg på Sdr. Jagtvej 4, tirsdag 10-12 eller onsdag 13-17.

Hørsholm Lokalarkiv har også undervisningstilbud om besættelsestiden beregnet på folkeskolens 5.-7.klasse.