Græsted Torv

Arkivleder Simon Steenfeldt Laursen, Gribskov Stads- & Lokalarkiv

Græsted har august 2015 fået et nyt Centrum i form af et flot torv, men det er samtidig Græsteds gamle Centrum. Det er imidlertid ikke første gang, at det centrale Græsted nytænkes, for omkring hundrede år siden skete lige så store omvæltninger.

Lad os begynde med som det så ud omkring år 1900. Det var da markedsplads, hvor bønderne handlede kreaturer, svin og deres produkter på en række fastsatte markedsdage. Området var nogenlunde det, som torvet dækker i dag – og som i dag lå det dengang også foran kroen. Markedspladsen var omkranset af et rærkværk udformet som en lang bom, og midt på pladsen stod en enormt stort og over hundrede år gammelt elmetræ. Folkeviddet vil, at det var det gamle bytræ, som byens bønder holdt bystævne om. Det er der nu ikke historisk belæg for, selvom det slevfølgelig ikke kan udelukkes.

06_B0033977_ca 1905-1917_700x400

ca. 1919

Øst for markedspladsen lå det ene af byens gadekær. Det dækkede omtrent det område, som apoteksudsalget og Bonderosen ligger på i dag. Ud over funktionen som branddam, var det her man kunne vande sine heste. Sammen med markedspladsen var det Græsted Centrum.

07_700x400

For omtrent hundrede år skete så en række drastiske ændringer. I 1911 købte den gang nydannede Græsted Borgerforening det omtalte gadekær af sognerådet, fyldte det op og solgte grunden videre til forretninger. Nogle år senere 1914 blev ud til hovedgaden rejst en mindesten for de faldne i de slesvigske krige 1848-50 og 1864. Det fik navnet ottekanten grunden sin form, da mindestene var omkranset af otte sten med tykke jernkæder mellem.

15_700x400

Selve markedspladsen og det enorme elmetræ eksisterede herefter videre. Træet blev dog sygt og fældet i 1955. I stedet blev et egetræ samme år plantet til minde om befrielsen i 1945. Efterfølgende blev pladsen omdannet til den parkeringsplads, som lå der indtil for nylig.

B0034287_1970_700x400

1970

Det nye torv har søgt bevaret mindesten og nyt træ. Tillykke Græsted med det nye centrum.

2015. Foto af gribskovlokalavis.dk

2015, foto af gribskovlokalavis.dk