Daglig skolegang indføres i Hørsholm

Arkivleder, Hans Jørgen W. Jensen, Hørsholm Lokalarkiv

“I skole hver dag! – hvornår skal ungerne så gøre gavn for føden?”
Sådan har mange forældre sikkert tænkt ved nyheden om, at man indførte “hverdagsundervisning” i Hørsholm Skole i 1901.

 Daglig skolegang Hørsholm Skole - fotografiet er fra cirka år 1900-1910

Hørsholm Skole, der stod færdig i 1897. Fotografiet er fra cirka år 1900-1910

I perioden fra 1885 til 1897 var skolegangen i Hørsholms kommunale skolevæsen skruet sådan sammen, at der var 4 skoler. For det første var der to såkaldte pogeskoler for de små børn – indtil 10 årsalderen. En i Rungsted og en i Hørsholm. De større drenge blev undervist i den gamle gule bygning på Folehavevej 25, og de større piger i en nyopført bygning, der i dag har adressen Gl. Hovedgade 4.

I 1897 indviedes Hørsholm Skole på Rungstedvej (den gang Kohave Allé). Her samledes undervisningen af de store drenge og piger – dog i hvert sit lokale. De små børn fra Hørsholm undervistes også i den nye bygning. I et lokale, der lå mellem pigernes og drengenes klasseværelser. De små børn fra Rungsted blev fortsat undervist i deres egen skole.

Daglig skolegang – ikke bare hver anden dag

I 1901 skete der to ændringer i dette mønster. For det første blev drenge og piger nu undervist sammen, selv om de lokale politikere egentlig var modstandere af dette. For det andet blev børnene nu undervist hver dag – ikke bare hver anden dag. Hverdagsundervisning var en realitet i Hørsholm.
I parentes bemærket var der i Hørsholm også en stor privat skole. Her havde man haft hverdagsundervisning i hvert fald siden 1895.

Daglig skolegang Lærer Tryde med skoleklasse ved Hørsholm Skole ca. 1910

Lærer Tryde med skoleklasse ved Hørsholm Skole ca. 1910

For børnene og forældrene må det have været en omvæltning med daglig skolegang. For nok havde de efterhånden affundet sig med, at der var noget, der hed undervisningspligt. Det havde der været siden 1814. De havde også affundet sig med, at den pligt kunne efterleves ved at sende børnene i den kommunale skole; men de mange forsømmelser tyder på, at forældrene prioriterede børnenes arbejde højere end skolegangen. Og nu skulle de så til at gå i skole hver dag!!

Men hvordan var det i de andre kommuner her på egnen? Skilte Hørsholm sig ud? I Karlebo holdt man i 1902 fast ved, at børn ikke skulle have daglig skolegang. I Karlebo skole praktiserede man således en ordning, hvor de ældste børn gik i skole fire dage om ugen om vinteren, men kun 1 eller to halve dage om sommeren. Så kunne børnene bedre deltage i arbejdet i landbruget, hvad der betød mindre i Hørsholm end i Karlebo.
Når det er specielt interessant lige nu, skyldes det selvfølgelig den aktuelle diskussion af det danske skolevæsens fremtid. Skal vi have en helhedskole, eller heldagskole, som kritikerne af regeringens reformforslag kalder det?

Daglig skolegang Lærer og elever sandsynligvis foran den gamle skole på Folehavevej, der blev afløst af Hørsholm Skole i 1897

Lærer og elever sandsynligvis foran den gamle skole på Folehavevej, der blev afløst af Hørsholm Skole i 1897

Lokalhistorien, eller historien for den sags skyld, kan ikke give noget entydigt svar på det spørgsmål. Selvfølgelig! Men lokalhistorien kan vel få os til at slå koldt vand i blodet og minde os selv om, at samfundet ikke står stille, og at det kan skolen heller ikke gøre.

Daglig skolegang Klassefoto fra Hørsholm Skole med lærer Tryde og Frk. Hartung. U.a.

Klassefoto fra Hørsholm Skole med lærer Tryde og Frk. Hartung. U.a.