Årbog 2014: Gribskov

Samlingen af artikler under titlen ”Historien set gennem årstal” beskriver en række hændelser fra Danmarkshistorien set ud fra et Nordsjællandsk perspektiv.

Mindestenen i Græsted

Artiklen “Mindestenen i Græsted” af skolelærer Gunnar Petersen omhandler mindestenen over faldne soldater fra 1848-1850 og 1864 fra Græsted Sogn. Der skulle gå 50 år, før der blev taget initiativ til at opføre et minde, og forrest i indsamlingen stod skovridder William Christensen fra Mårum og dyrlæge Mads Buhl fra Græsted. Den 11. november 1914 står mindestenen opført på trekanten ved Græsted Kros have. I Tøjhusmuseets bog om treårskrigen i 1864, er der en beskrivelse af indvielsen af mindestenen i Græsted, hvor ca. 200 beboere var samlet til mindefest på Karlsminde. På stenen er indhugget navnene på de faldne, hvis historie skildres både i lokal sammenhæng, og i forbindelse med deres deltagelse i krigen 1864. De er alle begravet i fællesgravene på Dybbøl Banke, på nær en. Ved mindehøjtideligheden deltog også de veteraner, der var så heldige at vende hjem fra krigen. De havde den nordsjællandske fane med hjem, og den har siden 1927 været hængt op i Græsted Kirke.

Krigen 1864 set fra Nordsjælland

“Krigen 1864 set fra Nordsjælland” af museumsinspektør Liv Appel, handler om en bestemt soldat, nemlig hendes tipoldefar Jørgen Hansen, der var veteran fra 1864. Artiklen beretter om kulsviernes liv på Karlebo overdrev, som var Jørgens hjemegn, og hvorledes de var berømte og berygtede for deres færden til og fra København. Militærtjenesten blev aftjent i Hillerød ved 1. sjællandske husarregiment også kaldet kulsvierregimentet pga. deres hidsige temperament og brutalitet; evner de fik rigeligt brug for under krigen. Garderhusarregimentet, som Jørgen var i, var ikke i direkte kamphandlinger, men foretog mest rekognosceringer, og således kunne han vende uskadt hjem fra krigen i august 1864. Artiklen beretter meget spændende om hændelser under tilbagetrækningen i februar 1864, og om slaget ved Sankelmark, hvor de danske tropper blev indhentet af fjenden, og et af de hårdeste slag i krigen fandt sted.

Dansk u-båd beskudt i 1914

Artiklen ”Dansk ubåd beskudt i 1914” af Lars Thomsen og Peter Kalko handler om ubåden ”Vandmanden” der tre måneder efter 1. verdenskrigs udbrud, blev beskudt af torpedoer udfor Nakkehoved Fyr. Vandmanden havde deltaget i en øvelse, som netop var afsluttet, da torpedoen med kurs direkte mod ubåden blev spottet. Hvem der havde affyret torpedoen, og hvorfor var i første omgang umuligt at sige, da den anden ubåd, der lå dybt lige ud for Kullen, ikke kunne identificeres. Endnu en torpedo blev affyret, og denne sprængtes på stranden lige under Nakkehoved Fyr, så store sten fløj gennem luften og lige ned i fyrmesterens have. Historien fortælles ud fra avisartikler bragt i Frederiksborg Amts Avis og Berlingske Tidende, hvor øjenvidner beretter om hændelsen.

1964 set med egnsspillets briller

Året 1964 mindes i denne artikel både i lokal sammenhæng med handlingen i årets egnsspil og begivenheder på verdensplan. Egnsspillets hovedpersoner var to ældre mænd, der fortalte om, hvordan Gilleleje så ud dengang de var unge. Vandringen gennem byen startede ved auktionshallerne på havnen, over Torvet, Gilleleje Skole, Østergade 20 og haven ved Skibshallerne, hvor man kunne smage hot dogs. Forberedelserne til egnsspillet foregik ved en gennemgang af Frederiksborg Amts Avis fra 1964, og denne artikel viser et udsnit af de begivenheder, der har været med til at gøre året 1964 til noget specielt.

Sandflugtens opståen og hærgen i Nordsjælland i 15-1600 årene

Historiker Erik A. Jarrum har med sin artikel ”Sandflugtens opståen og hærgen i Nordsjælland” givet et vigtigt bidrag til forståelsen af den naturkatastrofe, der hærgede nordkysten fra 1500-årene og frem til 1700-tallet. Overdreven kvæggræsning og skovhugst i kystområderne frilagde sandet, der blev et let offer for vestenvinden. Hele området mellem Arresøen og Kattegat blev fra 1500-årenes midte dækket af metertykke sandlag og vandrende sandklitter. Erik A. Jarrum følger udviklingen langs den nordsjællandske kyst med baggrund i historiske kilder, hvoraf flere ikke tidligere har været inddraget ved beskrivelsen af sandflugten. Vi kommer helt ind i de enkelte landsbyer og ser, hvordan bønderne blev truet på deres eksistens og i flere tilfælde måtte opgive deres gårde. Også fiskerbefolkningen havde særdeles vanskelige vilkår med fraflytning af deres fiskerhuse til følge. Erik A. Jarrums artikel er et vigtigt bidrag til udforskningen af den nordsjællandske sandflugt.

Da København kom til Gilleleje

Tidligere byrådsmedlem Børge Sørensen behandler i sin artikel ”Da København kom til Gilleleje” bebyggelsesudviklingen mellem Gilleleje fiskerleje og Nakkehoved fyr. Området lå omkring 1900 endnu hen som et åbent areal, hvor Bonderupgård og Stubbegården havde deres marker. I dag er Østre Alle hovedfærdselsåren gennem området, men i slutningen af 1800-tallet stoppede den umiddelbart øst for fiskerbebyggelsen, hvor udstykningen af grunde mellem Alleen (tidligere navn for østre Alle) og Fyrstien sluttede. Da de velhavende københavnere for alvor begyndte at interessere sig for at købe sommerhusgrunde ud mod vandet i tiden efter 1. verdenskrig ændrede området langsomt karakter og efter 2. verdenskrig fortsatte udviklingen med større udstykninger fra Bonderupgård og Stubbegården. Den nuværende vejplan i området forstås først, når kortene over de gamle gårdes jorder studeres nærmere. Læs om en spændende byudvikling i Gillelejes østlige udkant.

Den sidste stenfisker

Journalist Lars Thomas Thomsen fortæller, gennem egne erindringer fra barndommen, om stenfiskerne fra Gilleleje Havn. En stenfisker opfisker større sten fra havets bund, og transporterer dem til steder, hvor der er brug for dem til f.eks. byggeri. Molerne i Gilleleje er anlagt på denne måde, og ligeledes mange af de bølgebrydere og høfder, der ses langs de danske strande i dag. Større byggerier som Middelgrundsfortet og Flakfortet krævede meget materiale, og det var ikke usædvanligt, at fiskerne supplerede deres normale fiskeri med stenfiskeri. Teknikkerne dengang var meget anderledes end i dag, og gennem Lars Thomsens artikel får man et indblik i erhvervet, men også en god lokalhistorisk fortælling, da både Lars´ far og bedstefar var stenfiskere i Gilleleje.

Når historien skrives af taberen

Historiker Svend Clausen beskæftiger sig i artiklen ”Når historien skrives af taberen” med fortællingen om ærkebiskop Jens Grands tilfangetagelse i Lund 1294 og efterfølgende indsættelse i fangekælderen på Søborg Slot. Det er en meget detaljeret fortælling om kong Erik Menveds og hans bror Christoffers brutale adfærd over for landets ærkebiskop. Den slags middelalderlige beretninger er ikke hverdagskost. Forskningen har da også altid opfattet ”fængselskrøniken” som et tvivlsomt historisk dokument overleveret til vor tid af historikeren Arild Huitfeldt o. 1600 og senere gjort til folkeeje gennem B.S. Ingemanns historiske roman ”Kong Erik og de Fredløse”. Svend Clausen sandsynliggør imidlertid, at fortællingen er autentisk og nedskrevet af en kannik i Lunds bispegård, hvor man ønskede at gøre opmærksom på det forløb, der uretmæssigt var overgået Jens Grand i de stridigheder, der var mellem Erik Menved og ærkebispen. Jens Grand blev den tabende part og måtte efter en langvarig retssag ved pavestolen tage ophold i udlandet. Taberens historie ønskede ingen at høre på, men beretningen blev gemt i ærkebispesædets arkiv indtil den af ikke nærmere kendte veje kom i Arild Huitfeldts besiddelse. Læs artiklen og få indblik i et stykke spændende middelalderhistorie.

Arkæologien på Gilleleje Museum 1929-2013

Artiklen ”Arkæologien på Gilleleje Museum 1929-2013” af arkæolog Liv Appel fortæller om museets arkæologiske virke fra Terslins tid til sammenlægningen af de tre museer Gilleleje, Hørsholm og Hillerød i 2014. I denne periode er der sket en markant udvikling i arkæologien både lokalt men også nationalt. Grundlæggeren af Gilleleje Museums samlinger H.C. Terslin havde stor interesse i oldsager, landbrugs- og fiskeredskaber, flora, fauna og fossiler, så samlingen favner bredt, hvilket også fremgår af den nuværende udstilling i Pyramiden. Terslin deltog i flere undersøgelser sammen med Nationalmuseet, der dengang havde ansvaret for arkæologiske udgravninger i Nordsjælland. Siden da er det arkæologiske arbejde blevet omdefineret nogle gange, området indskrænket og udvidet igen, og sammenlægninger har fundet sted både kommunalt og musealt. Artiklen beskriver arkæologiens arbejdsvilkår under mange forhold, bl.a. 2. verdenskrig, oprettelsen af Amtsarkæologisk kontor, nedlæggelsen af Amterne, den nye museumslov i 2001, kommunalsammenlægningen i 2006 og anlæggelsen af Nationalparken Kongernes Nordsjælland. Med den seneste sammenlægning af de arkæologiske ansvarshavende museer, Hillerød, Hørsholm og Gilleleje, er Nordsjælland atter forenet arkæologisk i det nye Museum Nordsjælland, der varetager arkæologien i Gribskov, Helsingør, Allerød, Fredensborg, Furesø, Halsnæs, Hillerød, Hørsholm og Rudersdal kommuner.

Køb årbogen

Årbogen kan købes for 150 kr ved henvendelse på Museum Nordsjælland i Hillerød på Frederiksgade 9 i åbningstiden, Museum Nordsjælland i Gilleleje på Vesterbrogade 56 i åbningstiden eller på Gilleleje bibliotek. Bogen kan også fremsendes ved henvendelse på mail: post@museumns.dk eller tlf: 72170240.