Ravsmykker fra Kattegats bund

Nye fund af ravsmykker fra ældre stenalder på de nordsjællandske strande

Under særlige vejrforhold kan man være heldig at finde opskyllet rav langs de nordsjællandske strande. En sjælden gang kan det vise sig, at mennesket i en fjern fortid forinden har haft det under behandling.

Det skete 2008 for Marina Pagh, da hun gik langs stranden i Højstrup ved Helsingør og fandt et 5 cm langt fint rundet ravstykke, hvor det ene hjørne var brækket af. To år senere gik hendes datter Thit Senstius på samme strand og fandt et stort ravstykke med gennemboring.

Ravsmykker fra Kattegats bund

Finderne Thit Senstius og Marina Pagh på stranden ved Højstrup, hvor ravstykkerne blev fundet.

Museum Nordsjælland fik 2016 gennem Lars Bjørn Madsen fra Helsingør Bys Museer kontakt til finderne og det viste sig, at ravstykkerne havde værdi, der rakte ud over ”tingfinderkurven”: Det ene stykke havde spor af en gennemboring i brudfladen og tre indborede ornamenter, der må være fremstillet med flintbor.

Ravsmykker fra Kattegats bund

Det ene ravstykke fra Højstrup. Her ses tre ornamenter dannet med flintbor. Stykket er knækket i ophængningshullet.

Det andet stykke havde, ud over gennemboringen, indridsede ornamenter af en art ”grantræsmønster”, der må være fremstillet med et skarpt stykke flint.

Ravsmykker fra Kattegats bund

Højstrup-ravstykke fundet 2010. Her er en ”grantrælignende” ornamentik, som må være lavet med et skarpt stykke flint. Ornamentikken er på dette billede fremhævet med rødt.

Spor af kystbopladser

Hermed så det ud til, at vi havde fået et af de første spor fra de kystbopladser fra den ældre stenalders maglemosekultur (9000-6500 f.Kr.), hvor havniveauet stod flere meter under det nuværende, fordi istidens sidste gletchere i Arktis endnu ikke var afsmeltet. Kystbopladserne ligger dermed i dag på havets bund og viser sig kun ved lejlighedsvist indskyllet materiale, hvor rav pga. sin lette massefylde lettere vil kunne komme op til os end f.eks. flint.

Ravsmykker fra Kattegats bund

Havniveauet var i maglemosetid (9000-6500 f.Kr.) betydeligt lavere end i dag. Perioden kaldes derfor også ”fastlandstid”. Fra: Jørgen Jensen, Danmarks Oldtid 2001.

Ravsmykkerne kendes mest fra indlandsbopladserne, f.eks. omkring den store vestsjællandske Åmose, men også opskyllet langs den jyske vestkyst fra det store ”Doggerland” i den nuværende Nordsø. Det er første gang vi finder sådanne ravsmykker fra Sjællands nordkyst.

Smykkerne har formentlig oprindeligt været syet på tøjet som en art amuletter, dvs. genstande, med en særlig kraft, der har virket for den, der har båret dem i et samfund med animistiske forestillinger, dvs. troen på, at alt i naturen, både levende og dødt, er besjælet. Genstandene er nogle gange ornamenteret i en særlig geometrisk stil og formet som bjørne, vildsvin eller elge.

Eksempler på ornamenterede ravamuletsmykker formede som vildsvin, bjørne og elge:

Foto: Nationalmuseet

Det er fra samme tid de første menneskeafbildninger kendes – mest berømt er urokseknoglen fra Ryemarksgård.

urokseknoglen fra Ryemarksgård

Urokseknogle fra Ryemarksgård på Midtsjælland, hvor en gruppe mænd og kvinder er gengivet i den karakteristiske geometriske stil. Ornamentet har dannet logo til tidsskriftet SKALK. Foto: Nationalmuseet.

At amuletsmykkerne har været båret flittigt ses bl.a. af et stykke fra Åmosen, hvor ophængningshullet har været nyboret 4 gange.
Disse smykker ligger i en særlig kvalitetskategori, fordi de kan ses som personlige genstande, der giver et indblik i datidens trosverden.

Er ravsmykker danefæ?

Derfor er ravstykkerne afleveret til Nationalmuseet til danefæ-vurdering. Peter Vang Petersen fra Nationalmuseet udtaler, at danefæ-grænsen for hængesmykkers vedkommende ligger ved spor af forarbejdning (gennemboring, tilskæring eller dekoration). En artikel i Frederiksborg Amts Avis om fundet affødte flere henvendelser fra lokale ravfindere. En af dem var Lise Mondrup fra Hellebæk, hvis gennemborede ravstykke også gik videre til danefæ.

Ravsmykker fra Kattegats bund

Ravstykke fundet 2014 ved Hellebæk af Lise Mondrup. Gennemboringen er lavet symmetrisk mellem to udragende ”skuldre”.

Hvis stykkerne erklæres som danefæ, vil finderne modtage en dusør.

Har du fundet rav?

Har du fundet rav ved stranden i Nordsjælland, som ser bearbejdet/gennemboret ud, så send gerne et foto af stykket til Museum Nordsjælland, så vi kan vurdere, om det har danefæ-potentiale.