Et mesterværk

Et lille mesterværk af flint blev for få uger siden givet som gave til Museum Nordsjælland. Det var finderen selv, Preben Andersen, der overrakte den usædvanligt fine pilespids, så den nu kan indgå i museets samling af oldtidsfund.

Fig_1 PilespidsaPilespidsens historie startede for omkring 4.000 år siden, hvor den blev skabt i hænderne på en dygtig flintsmed. Finderen har fortalt, at pilespidsens to flige stak op af jorden og fangede hans opmærksomhed, da han gik tur på nogle marker, der blev brugt til jagt. Måske gik pilespidsen netop tabt under en jagttur for 4.000 år siden, hvor det ikke lykkedes at finde pilen igen efter et fejlskud.

Pilespidsen er bogstaveligt talt et lille mesterværk. Den måler kun 3,7 cm i længden, 2 cm i bredden og er sølle 3 mm tyk. Men hvad den måtte mangle i størrelse, har den til gengæld i finesse og æstetik. Den har en fuldendt trekantet symmetrisk form med en dyb indskæring i bunden, der danner pilespidsens to tynde bagudvendte flige. Dertil kommer den fint tandede æg, som er fremstillet med næsten ufattelig præcision.

De fleste mennesker der står med denne pilespids mellem hænderne vil helt umiddelbart blive betaget af dette 4.000 år gamle redskab. Den er på mange måder eksponent for det, der gør vores forhistorie så fascinerende. Vi genkender ønsket om at fremstille eller eje et redskab af høj kvalitet, der oven i købet er smukt. I dag vil man vel nærmest betegne pilespidsen som brugskunst. Til gengæld er det svært at fatte hvordan det var muligt at fremstille et så skrøbeligt og præcist tilvirket redskab – udelukkende ved hjælp af primitivt værktøj.

Fig_2 PilespidsPilespidsen symboliserer med andre ord menneskets interesse for sin egen historie og udvikling. Dette illustreres på fineste vis ved, at pilespidsen i 1984 blev valgt som logo for HAF – Hørsholm Arkæologiske Forening.

Pilespidsens alder kan bestemmes ved, at den er fremstillet ved ”fladehugning”. Fladehugning er en særlig teknik til fremstilling af flintgenstande. Princippet i fladehugning går ud på, at der ved afhugning af små afslag kan fremstilles brede, men tynde flintredskaber. På tegningen af pilen kan man se de mange små afhugninger, der ”løber” ind over pilespidsen. Fladehugningen blev sandsynligvis udviklet for at fremstille flint-efterligninger af dolke og lansespidser af bronze.

Udviklingen af de fladehuggede pilespidser var ikke en funktionel forbedring. De blev udviklet for at markere ejerens position og prestige så han kunne imponere omgivelserne. Et af de mest potente eksempler på fladehugningsteknikken er ”Hindsgavldolken” en af Danmarks mest ikonografiske oldsager, som i dag kan ses afbilledet på 100 krone sedlerne.