Hareholm (Flere perioder)

Den østlige del af Skævinge blev udvidet i årene omkring 2007. Forud for dette udgravede Museet et område på ca. 2.000 m2 med bopladser fra henholdsvis yngre romersk jernalder (160-375 e. Kr.) og yngre stenalder (3900-1700 f. Kr.).

Bopladssporene fra yngre romersk jernalder dækkede over fem langhuse, som lå på en mindre forhøjning, omgivet af moselag. Der er sandsynligvis tale om én eller to gårde, som ligger i flere faser, inden bopladsen bliver opgivet i slutningen af yngre romersk jernalder, eller evt. i starten af den følgende periode – ældre germansk jernalder (375-525 e. Kr.) De fem huse består af fire tre-sætshuse og et fire-sætshus. Typerne kendes fra andre jernalderpladser, som f.eks. Sophienborg V, Lille Kannikegård og Allerød Boldbaner. Rent fundmæssigt er der kun fundet lidt knogler og keramik, samt en fin lille slibesten af sandsten.

Bopladsen fra yngre stenalder dækker over mindst to huse, som ligger på sydsiden af en anden lille forhøjning med mose på tre af siderne. Der har muligvis været åbent vand med forbindelse til Arrefjorden omkring bopladsen, hvorved forhøjningen oprindeligt har været en holm med gode fiskemuligheder. Siden er området blev afskåret fra Arrefjorden på grund af faldende vandstand, og de åbne vandområder er blevet til moser, som siden er groet helt til.

I vådområderne omkring bopladsen har museet udgravet et udsmidslag med velbevarede knogler og tak, der formentlig skal opfattes som rester efter måltidsrester og redskabsfremstilling. Ud fra knoglematerialet kan vi blandt andet se, at man har spist kvæg, svin, rådyr og kronhjort på pladsen. Desuden er der fundet kronhjortetak, som er skåret med stikkel, et særligt flintværktøj, hvilket understøtter, at knoglerne i mosen hører til bopladsen fra yngre stenalder.

Under udgravningen viste moseområdet nord for forhøjningen, at der her er tale om en egentlig offermose. Dette stod klart, da vi fandt en såkaldt vulstring af bronze fra den seneste del af bronzealderen. Vulstringe optræder udelukkende i offersammenhænge og er derfor en relativ sikker indikation på offerhandlinger. Senere kom der økser fra tidlig bondestenalder, segl og en dolk fra sen bondestenalder. Endnu en flintgenstand, der skal nævnes her er grebet til et såkaldt flintægsværd fra ældre bronzealder. Disse er relativt sjældne.

Vulstringen

Vulstringen

Men ud over de mange flintgenstande, fremkom der også store mængder dyreknogler, især kraniedele. Det blev også til nogle dele af menneskekranier. Dertil kommer fund af flint og keramik. Foreløbig ser det derfor ud som om, at mosen har været brugt til offerritualer igennem en periode på ca. 3.500 år fra tidlig bondestenalder til overgangen mellem bronzealder og jernalder omkring år 500 f. Kr.

Endnu et særpræget fund, der kræver en del fremtidige analyser, er fundet af en større koncentration af skrabere, der fordeler sig inden for ganske få kvadratmeter omkring en trebenet konstruktion i udkanten af mosen. Forhåbentlig vil det være muligt at komme nærmere en forklaring på, om dette fundkompleks i stil med alt andet i mosen skal tolkes som offerfund. Eller om det i stedet skal tolkes som et sted, hvor man har behandlet skind.

Det unikke ved denne plads er muligheden for at studere udviklingen af offerritualer på det samme sted igennem 3.500 år. Dertil kommer muligheden for at studere forskellene i knoglematerialet i henholdsvis udsmids- og offerlagene. Er der eksempelvis dyr, som man har ofret men ikke spidst?

Hareholm er meget spændende i sig selv, men det er især spændende, at det ikke er den eneste lokalitet i området omkring Skævinge, hvor kultiske handlinger i bondestenalderen er foregået. Hareholm er således endnu brik til forståelse af et komplekst samfund med udstrakt kultisk aktivitet.

Litteratur

Pantmann, P. 2007: Det store offer i Skævinge. NoMus årg. 21, nr 2, s. 14 – 17