Spande i hobevis

De bilister, som i løbet af forår, sommer og efterår, har lagt vejen ad Overdrevsvejen i Hillerød har sandsynligvis undret sig over, hvad Museum Nordsjælland har haft gang i, i Salpetermosens sydvestlige hjørne. Her har der nemlig været livlig aktivitet siden slutningen af april og indtil starten af december.

50001 Felt

Det østlige udgravningsfelt. Kulturlaget anes som en mørk skygge i venstre side af billedet. De mørke skygger på midten af feltet er ligeledes kulturlag aflejret i mindre sænkninger.

Udgravningsaktiviteten skyldtes, at de intensive prøvegravninger som museet har foretaget i 2012 og 2013, havde påvist, at der i dette område var kulturlag fra bondestenalderen. Et kulturlag er populært sagt jordlag af varierende tykkelse, dannet af affald efter menneskelig aktivitet. Jordlagene indeholder som regel måltidsrester i form af dyreknogler og -tænder, flintredskaber og keramikskår. Kulturlaget, sammenholdt med flere anlægsstrukturer var den udløsende faktor for museets udgravning. Prøvegravningen havde vist os, at kulturlaget strakte sig fra en lille sydvestvendt forhøjning og ned over et lille mosebassin. Især mosen havde vi store forventninger til, da bevaringsforholdene for organiske materialer som f.eks. dyreknogler havde vist sig at være rigtig gode. Kulturlaget blev omhyggeligt udgravet i adskillige lag/niveauer og al den opgravede jord blev anbragt i hundredevis af murerspande, for at blive transporteret op til vandsoldet. Al den opgravede jord blev vandsoldet, dvs. spulet igennem en stor sigte for at vi således kunne lokalisere selv de mindre genstande.

50001 soldning

Den opgravede jord vandsoldes for at finde de mindre genstande

50001 udgravning1

Kulturlaget udgraves minutiøst for at klarlægge eventuelle fundspredninger og lokalisere skrøbelige genstande

På den måde fandt vi et meget stort knoglemateriale af de dyr som er de almindeligt forekommende husdyr i bondestenalderen, nemlig okse, gris, får og ged. Flere af dyrene er blevet slagtet, hvilket kan ses på de snitspor der optræder på knoglerne. Vi må derfor antage, at de ikke kun har anvendt dyrene til mælkeproduktion, uld osv. men at de også har spist dyrene. Der er ligeledes også en del der tyder på at de har gået på jagt, nemlig spor deraf i form af kronhjortetakker og pilespidser. Der er også fundet flere redskaber lavet af knogler.

50001 dyreknogler

Kæbefragmenter og tåknogler af dyr

50001 benpren

Stor pren af ben

Keramikken, som er en af de ting vi som arkæologer kan datere ud fra, viser sig at stamme fra overgangen mellem dysse- til jættestuetid, dvs. cirka 3.500 f.Kr. Det er til dels keramikkens magring, men især de smukke ornamenter, der angiver dateringen til denne periode af bondestenalderen. Der er fundet en del lerkarskår som afventer videre analyse henover vinteren.

50001 Randskår og bugskår 2

Ornamenterede randskår og sideskår som er typiske for bondestenalderen

Ligeledes er der fundet et meget stort materiale af bearbejdet flint, både redskaber og affald. Redskaberne er hovedsageligt skrabere og knive. Der er dog også fundet flere små tværpile, adskillige øksefragmenter samt en fragmenteret grønstensøkse.

50001 glad finder

En glad arkæolog med et nyfundent øksefragment

50001 knive

Eksempler på flintknive

Som arkæologer har vi et tæt samarbejde med flere forskellige naturvidenskabsfolk, heriblandt mosebiologer fra Nationalmuseet og geologer fra GEUS. De har ved grundige studier af makrofossiler og pollen fundet ud af at vores lille mosebassin i bondestenalderen har været en lille åben sø. Menneskene, som har boet i denne del af Salpetermosen, har således smidt deres affald ud i søen, hvor det så er sunket til bunds og har ligget mens mosen er groet hen over.

50001 mosegeologi

Mosebiologen nærstuderer sedimenternes sammensætning og indhold

50001 A1 profil

Et tværsnit igennem det lille søbassin. Man kan ane at den mørke tørv skråner opad mod højre hvor søbredden har været.

Det sydvestligste område af sygehusgrunden har dog ikke kun været attraktivt i bondestenalderen. Således blev der allerede under prøvegravningen i december 2012 fundet en brandgrav i den nordlige del af det aktuelle område, og da vi afrømmede muldjorden i foråret 2014 lokaliserede vi endnu en brandplet. Den første brandgrav viste sig, ved 14C datering, at stamme fra den senere del af førromersk jernalder, hvor denne gravskik var den fremherskende. Den anden grav hører sandsynligvis også til i denne periode af fortiden, men den er endnu ikke analyseret.

50001 Brandplet

Den lille brandplet som afventer analyse

Udgravningerne blev afsluttet omkring starten af december 2014. Det udgravede materiale og de registrerede anlæg vil blive analyseret hen over vinteren. Det skal blive interessant at følge det videre arbejde.