Jernalderhuse og fiskeben

Som en følge af Novo Nordisk planer om at udvide i Hillerød, foretog Museet en arkæologisk forundersøgelse af et godt 2 hektar stort areal vest for de eksisterende fabrikker. I første halvdel af juli gravede vi en række søgegrøfter, som påviste en boplads fra jernalderen – nærmere bestemt romersk jernalder, svarende til tiden omkring 0-375 e Kr. Bopladsen rummede både langhuse og flere økonomibygninger, og afspejler sikkert en enkelt gård i flere faser. Sammen med husene lå flere gruber, som forhåbentligt rummer et rigt affaldsmateriale. Ud fra forundersøgelsen kunne Museet udpege ca. 4.500 m2 til videre udgravning.

D. 8. september var alle papirer faldet på plads og udgravningen blev sat i værk. En stor gravemaskine på bælter rømmede mulden af, mens arkæologerne overvågede arbejdet og fik styr på de anlæg som mulden har gemt i mange år.

MNS50068_2

Udgravning i fuld gang. Målestokkene markerer et hus på den afrømmede flade.

Da vi havde afrømmet det meste af det udpegde område stod vi med fire huse og en masse materialetagningsgruber, der lå i en cirkel omkring husene. Husene er typiske beboelseshuse fra jernalderen, hvor vi formoder at dyr og mennesker har boet under samme tag. Ildsteder og andre indre konstruktioner er desværre ikke bevarede. Vi kan dog få en idé om indretningen af husene gennem fosfatprøver. Disse kan påvise i hvilke ender af husene dyrene har været opstaldet og i hvilke ender menneskene har boet. Fosfatprøverne udtages som den sidste del af udgravningen i uge 39, hvorefter feltet frigives, så bygherren kan påbegynde anlægsarbejdet efter planen.

Sideløbende med udgravningen påbegyndtes (15. september) en større forundersøgelse af godt 24 hektar på arealerne omkring jernalderbopladsen. Her skal der graves søgegrøfter for hver. 12. meter, og så må vi se om jernaldergården ligger alene, eller er en del af en bebyggelse med flere gårde. Andre bopladser kan dog også dukke op – vi vil blive meget forbavsede hvis der ikke gemmer sig én eller flere bopladser fra andre perioder på det store areal.

Allerede på anden dagen stod det klart, at der var en omfattende boplads på arealerne mellem jernalderbopladsen og Peder Oxes Allé. Efter den første uge er bopladsen endnu ikke afgrænset og den dækker mindst 1-1,5 hektar med huse og gruber. Den eksakte datering er endnu uvis, men de fremkomne huse hører til i jernalderen.

Ved forundersøgelsens afslutningen i november kunne vi konstatere, at der ikke fremkom flere bopladser på arealet, hvilket var bemærkelsesværdigt. Der lå dog en række med otte store jordovne, såkaldte kogegruber, fra yngre bronzealder eller ældre jernalder, på den sydlige del af arealet. Rækker af kogegruber tolkes som et kultisk fænomen, men der var ingen andre spor efter kultiske anlæg eller bebyggelse i nærområdet. Kogegruberne lå derfor meget alene og uden kontekst – men det er måske netop meningen at man har holdt denne del af livet adskilt fra bopladsen?

MNS50091_F029 til Hjemmeside Arbejdsbillede.

Her bliver kogestensgruberækken fritlagt.

Den ene boplads havde en anselig større på ca. 2,5 hektar, og udgravningerne blev sat i gang allerede i anden halvdel af november 2014. Vi har planlagt at udgrave første halvdel af denne boplads inden jul, mens anden halvdel vil blive udgravet til foråret. I starten af december er ca. halvdelen af det udpegede bopladsområde blevet afdækket for muldjord, og resten af tiden inden jul, skal bruges på at undersøge de mange anlæg, som er dukket op.

Under forundersøgelsen blev der ud over gruber, kogegruber og stolpehuller fundet et langhus fra jernalderen. I forbindelse med de regulære udgravninger, har vi fundet en staklade syd for dette langhus, hvorfor der må være tale om en mindre gårdsenhed.

Der er desuden afdækket endnu et langhus med ca. 21,5 meter mellem de yderste tagbærende stolper, i hver ende af huset. Det svarer til et hus på omkring 150 m2. Der ud over er der dukket to mindre huse op, hvoraf det ene umiddelbart ser ud til at være et slags udhus eller staklade, der kan høre til vores nyfundne langhus. Det andet hus ser ud til at være af en ældre type end de andre huse, men huset skal C14-dateres inden noget vides med sikkerhed.

MNS50091_F017

Her ses Hus 1 markeret med de rød-hvide landmålerstokke.

Ud fra de foreløbige resultater ser det ud som om, vi har to gårdsenheder, der ligger ca. 100 meter fra hinanden. Umiddelbart ligner husene hinanden og det kunne være spændende, hvis de to gårdsenheder viser sig at være samtidige, fordi vi sjældent har mulighed for at påvise gårdenes samtidighed.

Til næste år graver vi videre mod nord. I forundersøgelsen blev der fundet mange anlæg i denne del, så vi glæder os til at komme i gang, når vinteren er ovre. Forhåbentlig kommer der endnu en gårdsenhed i denne del.

2015

16. marts kom udgravningerne i gang igen. Indtil midten af maj er der blevet udgravet endnu flere huse og gruber således at bopladsområdet nu er helt afdækket. Blandt de forskellige anlægstyper er et såkaldt grubehus, der er en lille nedgravet arbejdshytte med et saddeltag, der har været båret af to stolper. Grubehuse er kendt over hele landet, men indeværende er det første eksempel i Hillerød.Der er tidligere undersøgt grubehuse omkring Ølsted, Kregme, Sigerslevøster, Tisvilde og Melby, men nu finder vi dem således også længere inde i landet – hvilket var helt forventet. Grubehusene dateres til germansk jernalder og vikingetid, hvilket passer fint med bopladsområdet generelt.

Blandt fundmaterialet er en lille såkaldt næbfibel af bronze, der er fundet med detektor i muldjorden. Dertil kommer en del vævevægte, hvoraf de fem lå i grubehuset, og de understreger dermed, at der virkelig er tale om en arbejdshytte, hvori man har vævet. Desuden er der fundet en del fiskeknogler i en lille grube. Det lyder umiddelbart hverdagsagtigt med fiskeknogler, men i realiteten har vi faktisk en forbavsende ringe viden om fiskeri i denne periode af oldtiden, hvorfor knoglerne kan ende med at være vigtige brikker til forståelsen af fiskeri i jernalderen.

I slutningen af maj blev udgravningen afsluttet og nu går jagten ind på de mange svar, som materialet gerne skulle give os. Især de præcise C14-dateringer af husene og grubehusene bliver spændende at se.